Efter kvartfinalen fangede Dust2.dk SAW-træneren.

BERRY: "Vi tror på det"

BERRY og SAW har højt selvtillid frem til semifinalen mod Vitality.

Eventyret om SAW fortsatte fredag, efter BERRYs tropper meget imponerende formåede at besejre FaZe foran et topfyldt Lanxess Arena.

Efter kampen var det også en glad BERRY, som Dust2.dk fangede til et interview, som ikke var bleg for at erkende den store præstation.

Det er kæmpe. Det er semifinalen. Vi havde chancen for at komme i semifinalen den anden dag, men vi tabte til NAVI. Vi så, hvordan FaZe spillede, og vi vidste, hvordan vi selv spillede, så vi har hele tiden troet på det. Det er kæmpe. Det er noget, ingen af os har prøvet før.

Det var især på map-fronten, at SAW fik sikret sig en masse selvtillid, og hvis kampen som bekendt kom ud på Nuke, var chancerne rigtig gode, mener BERRY.

Vi vidste, vi havde gode baner, og vi har trænet og spillet med dem et par gange, og vi følte, at vores spil passede godt. Vi tænkte, især hvis vi fik Nuke som tredje map, at vi havde rigtig gode chancer.

"Vi tror på det"

BERRY og SAW skal lørdag forsøge at spille helt til finalen ved IEM Cologne, når de møder topholdet Vitality.

De tidligere sejre over G2 og FaZe har givet SAW-mandskabet en masse selvtillid, som de tager sig med på serveren senere i dag.

Vi tror på det. Vi har slået et af de hold, der spiller bedst, med 2-0 i form af G2. Nu har vi slået FaZe, som er et andet tophold. Vi tror allesammen på det og er fyldt med selvtillid. Vi tror på det.

For BERRY og samtlige SAW-spillere er det første gang, de spiller på en scene af samme kaliber, og det er også svært at sætte ord på oplevelsen for den danske træner.

Det er lidt svært at beskrive, men når man kigger ud på tilskuerne begynder man at smile lidt. Til sidst begyndte de også at holde med os, og det giver bare noget i kroppen, som er svært at sætte ord på.

#1(Med 0 svar)
17. august 2024 kl. 13:16
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Du er for vild Berry!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.