HEROIC kollapser totalt på 3. map mod Sangal.

HEROIC kollapser mod Sangal

HEROIC var foran 11-3 på afgørende map, men tabte kampen 11-13.

HEROIC var ved at snuppe endnu en sejr ved ESL Pro League efter deres åbningsbommert mod NIP.

Denne gang var det formstærke Sangal, der startede EPL ud med en sejr over FaZe, som HEROIC mødte i gruppe As lower bracket.

Det kunne snildt være endt 2-0 til Sangal, da HEROIC kun med nød og næppe vandt første map Mirage, valgt af Sangal, i overtid 16-12.

Og da Sangal derefter tog andet map 13-9, var momentum på deres side. Heldigvis for sjuush og TeSeS, så kom de ud af starthullerne som lyn og torden på tredje og afgørende map. HEROIC strøg til tops på scoreboardet med en 9-3 halvleg på T-siden af Nuke og med en vunden pistolrunde på CT-siden også, så var det blot et spørgsmål om tid, før HEROIC kunne lukke kampen.

Eller det skulle man tro.

Virkeligheden blev dog en anden, for Sangal strikkede 10 runder sammen i streg og slog et kollapset HEROIC, der måtte se forbløffet til, mens deres chancer ved ESL Pro League Season 20 gled ud i sandet.

Sangal
2 - 1
HEROIC
Alle maps
Sangal K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Yasin 'xfl0ud' Koç 54 - 54 +0 89.5 77.0% 1.19
Samet 'jottAAA' Köklü 58 - 54 +4 82.7 79.7% 1.11
Sverige Simon 'yxngstxr' Boije 47 - 51 -4 66.6 70.3% 0.93
Sverige Linus 'LNZ' Holtäng 48 - 56 -8 68.8 64.9% 0.90
Dawid 'SaMey' Stańczak 41 - 51 -10 56.1 58.1% 0.77
HEROIC K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Abdul 'degster' Gasanov 62 - 48 +14 79.6 82.4% 1.20
Danmark Rasmus 'sjuush' Beck 52 - 48 +4 86.4 73.0% 1.16
Guy 'NertZ' Iluz 54 - 58 -4 85.1 74.3% 1.11
Damjan 'kyxsan' Stoilkovski 46 - 44 +2 67.1 70.3% 1.01
Danmark René 'TeSeS' Madsen 50 - 56 -6 70.0 66.2% 1.00

HEROIC er nu nede i Last Chance Stage, hvor de skal møde taberen af kampen mellem FaZe og NIP.

#1(Med 0 svar)
5. september 2024 kl. 22:48
7ri
Dust2.dk Caster
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Puha den må være hård at æde, når man er så langt foran.
#2(Med 0 svar)
5. september 2024 kl. 23:09
Hunt
Vildt man kan svinge så meget på en enkelt kamp.. ja på hvert enkelt map..
#3(Med 0 svar)
5. september 2024 kl. 23:12
Galaxy_Surfer
Bitter måde at tabe på. Måske venter der en revanchekamp mod NIP. At vinde mod NIP kunne være en god måde at komme videre, fra de her “uheldige” præstationer.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.