POWER Ligaens nummer et tager svensk LAN-sejr
Preasy har vundet GameZone Cup 2024 over MASONIC. Vi skulle ud på alle tre maps for at finde en vinder mellem de to danske mandskaber. MASONIC viste højt niveau, selv om de spillede med stand-in, men det var ikke nok til at slå AcillioNs tropper.
Det blev derfor ikke til to LAN-sejre i år til MASONIC, der tidligere på året vandt GameBox Masters 2024. Preasy kan dog godt gå hen og blive dobbelte LAN-mestre i år, hvis de fortsætter deres form ind i POWER Liga-finalerne den 23. november.
En 2-1 sejr blev det til for Preasy, som ifølge HLTV-kampsiden har vundet lidt over 6.500 danske kroner med førstepladsen i turneringen. MASONIC må nøjes med, at pakke oplevelsen og erfaringen fra eventen med i kufferten på vej hjem.
Overtidssejr efter stort comeback
Preasy kom rigtig godt fra start på MASONICs map pick, Ancient. Efter de vandt pistolrunden, stoppede de ikke med at vinde runder. Og det så heller ikke ud som om, at AcillioNs tropper skulle tabe en eneste T-runde på første map.
Samtidigt lignede det, at MASONIC havde glemt deres kampgejst hjemme i Fredericia. Men så kom der et clutch fra Noruyp, fra donut - med AWP'en - efterfulgt af et kæmpe jubelbrøl. Det skulle vise sig at være starten på et langt comeback. MASONIC fik skrabet sig til en 4-8-stilling ved halvleg.
Da der står 11-5 til Preasy ser det sort ud for Frøslevs mandskab. Dog træder holdkaptajnen virkelig i karakter, med et 3-mands spraydown på A-sitet, for at sikre overtid. MASONIC får dermed den mentale fordel ind i overtiden og det skulle vise sig at give pote.
Runden der sikrede overtid kan du se herunder:
Netop Frøslev og Noruyp viste sig at være instrumentale for MASONICs sejr på Ancient. Holdkaptajnen leverede nemlig en 1.46 rating, over 100 ADR og 29 kills, efterfulgt af AWP'eren, med en 1.44 rating og 31 kills.
I overtiden leverer HLTV-debutanten, og stand-in FrekaFiskeNN^^, et 1v4 clutch, hvor han ender med at defuse i smoken på A-sitet. MASONIC går dermed fra at være bagud 7-0 til at vinde 16-14, efter et køligt call i allersidste runde. "Rush B."
Succesfuld eco vendte momentum
Efter en længerevarende pause mellem map 1 og 2, skulle opgøret ud på Preasys mappick, Inferno. De sikrer sig en 7-5 føring på T-siden efter første halvleg, og Preasy fortsætter med at vinde alle pistolrunderne, og efter begge på Inferno er de 4-0 i pistolrunder.
Lige præcis pistolerne skulle vise sig at være Preasys hemmelige våben. De vinder nemlig en runde med fem USP'er, mod AK's og en AWP, efter MASONIC ellers havde vundet to gunrounds i træk, og det så ud til at Inferno skulle blive ligeså tæt som Ancient.
Den succesfulde eco-runde gav Preasy deres 10. runde, og det var for stor en mavepuster for MASONIC, der ikke vandt en eneste runde efter dette. Økonomien og momentummet hos MASONIC blev helt ødelagt og Preasy, tog kampen 13-7 efter det.
Tæt afgørelse på afgørende map
Vertigo blev det afgørende map i aftenens BO3, og efter sejren på Inferno var det også Preasy der kom bedst fra start. Endnu engang vinder de pistolrunden på deres T-side, og får også konverteret runde 2. MASONIC har nu tabt alle fem pistolrunder indtil videre.
Preasy fortsætter deres imponerende T-side og slutter første halvleg med 9-3.
MASONIC får skabt en 2v1 i sidste pistolrunde, men Griller slukker for deres drømme med to gode skud og masser af tid til at defuse bomben og gør det dermed til 10-3 i Preasys favør.
Med coach ko5te i ryggen får Preasy lukket og slukket for GameZone Cup 2024, selvom MASONIC kæmpede stærkt tilbage og opnåede 10 runder i alt. MASONICs erfaring til LAN-finaler kunne ses, da Preasy ramte 12 runder.
Her begyndte MASONIC at vise tænder, og vandt 7 runder i træk på deres T-side, inklusiv runden der kan ses ovenfor. Det blev dog desværre ikke til det store comeback, ligesom på Ancient.
B-sitet endte med at være for stærkt for MASONIC at bryde igennem i sidste runde og Vertigo endte dermed 13-10 til Preasy.
Med sejren kunne Preasy fortjent løftet trofæet, som til lejligheden var en check på 10.000 svenske kroner, hvilket svarer til i omegnen af 6.500 danske kroner.
Herunder kan du se, hvordan det så ud i det moment, hvor Preasy-spillerne løftede checktrofæet.
Med sejren, er der fuld fokus på POWER Ligaen igen for Preasy, hvor de skal forsøge, at køre en plads ved LAN-finalen i hus.
Også MASONIC kan, trods finalenederlaget, tage hjem fra det svenske med fornyet fokus på POWER Ligaen.
Husk POWER Liga-finalen
POWER Ligaen bliver denne sæson afgjort med den største LAN-finale hidtil, hvor der er en dag med en masse fede aktiviteter i vente.
Foruden kampene i slutspillet vil det være muligt at spille 1vs1 mod Pimp, prøve sit held på lykkehjulet og vise sig frem i en quiz. Desuden vil der være en giveaway på scenen.
Billetter kan købes her
Tidsplanen til POWER Liga-slutspillet er som følger:
-
14:00 - Dørene åbner og shoppen åbner
-
14:30 - Semifinalen starter
-
16:00 - 1vs1 mod Pimp starter
-
17:00 - Lykkehjul åbner
-
18:00 - 1vs1 mod Pimp slutter
-
18:05 - Quiz på storskærmen
-
18:25 - Velkomsttale
-
18:30 - Finalen starter
-
19:20 - Giveaway på scenen
-
19:30 - Lykkehjul lukker
-
22:00 - Shoppen lukker
-
23:00 - Dørene lukker
Tidsplanen er foreløbig og kan løbende ændres