Foruden præmiepuljerne så kommer der også til at være penge til holdene for blot at deltage i BLASTs turneringer.

BLAST lover millioner til holdene for at deltage i 2025-turneringer

Når den tætpakkede kalender næste år venter, er du nu endnu et incitament for at prioritere BLASTs turneringer.

2025 står for døren, og allerede nu ved vi, at der venter en særdeles pakket kalender med intet mindre end 34 events og to majors fordelt over årets 12 måneder.

Meget tyder på, at de store hold bliver nødt til at prioritere, hvis ikke rejsedage og turneringer skal dræne spillerne alt for meget. Og hvis man i forvejen manglede et incitament til at prioritere BLASTs turneringer, så har turneringsarrangøren nu givet et.

Foruden selve præmiepuljerne, så kommer BLAST nemlig også til at dele millioner ud til holdene blot for at deltage i deres turneringer.

Det fremgår af BLASTs opdaterede format, som turneringsarrangøren selv skrev om på sin hjemmeside søndag.

Mere præcist kommer BLAST til at dele fire millioner dollars, svarende til lidt over 27 millioner kroner, ud til holdene. Fordelingen af pengene sker på baggrund af seeding, og nedenstående regnestykke gælder for hver af de to sæsoner, der er i løbet af året.

Fordelingen af deltagelsesbonus på baggrund af holdenes rangering er som følger:

Bounty

  • 1.-8. ~ 274.000 kroner til hver

  • 9.-16. ~ 180.000 kroner til hver

  • 17.-32. ~ 51.000 kroner til hver

I alt ~ 4,4 millioner kroner

Rivals

  • 1.-8. ~ 556.000 kroner til hver

I alt ~ 4,4 millioner kroner

Rising

  • 1.-4. i hver region ~ 68.000 kroner til hver

I alt ~ 1,1 millioner kroner

Open

  • 1.-12. ~ 308.000 kroner til hver

I alt ~ 3,7 millioner kroner

Belønning for at spille flere BLAST-events

Foruden ovenstående fordelingen kommer BLAST også til at introducere et såkaldt "Frequent Flyers Programme", hvor holdene belønnes for at spille flere BLAST-events.

Turneringsarrangøren skriver ikke den præcise fordeling af pengene her, men der kommer minimum til at være to millioner dollars yderligere i bonus i deres "Frequent Flyers Programme".

BLAST skriver dog, at når holdene har spillet fire BLAST-turneringer bliver de nemlig indlemmet i "Frequent Flyers Programme" og så får de desuden mulighed for at afslå en invitation til en BLAST-turnering uden at miste sin "Frequent Flyer"-status.

#1(Med 6 svar)
5. november 2024 kl. 10:05
Daffestah
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Er det ikke det samme som ESL, som nærmest blev påkrævet det?

Tænker det samtidig kan ses på bilet priserne, de har fået en god stigning til Katowice og Cologne.
#2(Med 3 svar)
5. november 2024 kl. 11:37
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Tror ikke de præcise beløb er offentliggjort for ESL endnu.

Alle turneringsarrangører er blevet pålagt dette fra 2025, i hvert fald hvis de skal tælles med i Valves ranking.

Hidtil har det ikke været påkrævet at beløbene skulle offentliggøres.
#7(Med 2 svar)
5. november 2024 kl. 16:16
Daffestah
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Mindes bare i har skrevet 150 mio over to for ESL, det forklarer i hvertfald regningen til tilskuerne :)

Lad os håbe det styrker sporten, men stadigvæk tillader at den normale person har råd at se det.
#8(Med 1 svar)
5. november 2024 kl. 16:54
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
ja, jeg tænkte sådan helt specifikt på fordelingen, ligesom BLAST gør her med hvilken ranking der får hvilket beløb.
#11(Med 0 svar)
7. november 2024 kl. 06:10
Daffestah
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Det har du ret i, men kunne godt tænkes det bliver på samme måde.
Jeres interview med Nyholm, indikerede han i hvertfald, at der ville være flere penge for højt rangerede hold - husker jeg korrekt.
#9(Med 1 svar)
6. november 2024 kl. 14:14
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Kan du huske stigningen? Jeg vil sige at billetterne genrelt har været alt for billige for 2-3 dages festival.
#10(Med 0 svar)
7. november 2024 kl. 06:09
Daffestah
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Cologne er steget 750 kr for premium, så du giver næsten 3.000 kr nu.
Katowice er steget cirka det samme år, den kostede dog det halve af Cologne sidste år.
Så har været har været billig.
#3(Med 3 svar)
5. november 2024 kl. 14:04
Udknud
Bemærk, Valve har lige opdateret deres invite regler, så TO skal bruge den nyeste ranking på invite datoen.

Vigtigt!!

Det betyder at Blast Bounty som har invite date 16/12 må bruge den nyeste ranking (sandsynligvis 1/12) til invites.
Før dagens opdatering sagde reglerne at Blast skulle have brugt ranking fra 1/11.
Så nu er der stadig tid for holdene til at påvirke deres egen skæbne ift om de kommer med til Blast Bounty og Katowice i 2025.
#4(Med 2 svar)
5. november 2024 kl. 14:07
Hunt
Har blast bounty invite date 16/12 fordi det er 1 måned inden start?
#5(Med 1 svar)
5. november 2024 kl. 15:41
Udknud
Nej, reglen er mere den anden vej rundt.
TO skal frigive "Additional information" om deres turnering en vis periode før turneringen starter.
Det er det som Blast offentliggjorde her 3/11 for deres turneringer incl Blast Bounty.
Invite date skal iflg reglerne være mindst 30 dage efter Additional information er offentliggjort.
Jeg kan ikke se at der er noget krav om hvor tæt på turneringen invites minimum skal være kommet, men 1 måned må da næsten være det praktiske minimum ift at hold og TO skal booke en masse hoteller og billetter.

Spændende hvornår Katowice invites kommer. Det må da næsten også være i år.
Tænker ESL må være på trapperne med noget Additional information og en invite date.
#6(Med 0 svar)
5. november 2024 kl. 15:54
Hunt
Vil tro invites kommer lige efter major, det ville give mest mening hvis esl kan lave det på den måde
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.