GuardiaN får dansk træner
Danske cube bliver ny foreløbig træner hos BC.Game, der blandt andre tæller GuardiaN, jkaem og Lekr0.
Det meddeler organisationen tirsdag på X.
I opslaget skriver de ydermere, at der i første omgang er tale om en prøve periode for danskeren, der også kommer til orde.
Jeg er virkelig glad for at komme til BC.Game som Head Coach. Det kommer til at være en helt ny oplevelse for mig at arbejde med et hold af veteraner, og jeg kunne ikke være mere spændt på at starte, udtaler cube.
cube har tidligere været træner for fnatics talenthold, Copenhagen Flames og senest Secret, som han forlod i april.
Nu skal han forsøge at for BC.Game på rette kurs. Da projektet blev annonceret i juni var det med GuardiaN som træner.
Efter en række udskiftninger og ikke mindst sagen om den tidligere BC.Game-spiller joel, der blev udelukket af anticheat, tæller holdet nu tre Counter-Strike-veteraner.
BC.Game har ikke haft nogen nævneværdig succes siden annonceringen, og det gælder også den nyeste udgave med jkaem ombord.
Det bliver derfor spændende at se, om cube kan hjælpe mandskabet i den rigtige retning.
Det kan næsten ikke blive værre, da holdet i øjeblikket er rangeret som verdens nummer 164 og toppede i september på en 91.-plads.
BC.Game består af:
-
GuardiaN
-
jkaem
-
Lekr0
-
CacaNito
-
pr1metapz
-- -
cube (Coach)