Sashi siger farvel til akademiholdet: Førsteholdet overtager i POWER Ligaen
Efter en lang sæson med LAN-turneringer i udlandet og tæt på en major-kvalifikation, skal Sashi-mandskabet endnu engang spille i POWER Ligaen.
Sådan lyder det i en meddelelse fra Sashi på det sociale medie, X, hvor organisationen samtidig takker Academy-spillerne for deres indsats:
Vi er i fællesskab med vores fem skønne Sashi Academy-spillere kommet frem til, at vi ikke fortsætter samarbejdet i 2025. Beslutningen er taget i fællesskab, og er en løsning alle parter er tilfredse med.
Beslutningen kommer på baggrund af, at Sashi Esports main-hold kommer til at deltage i næste sæson af POWER Ligaen. Vi glæder os til at sende vores erfarne hold en tur i POWER Ligaen endnu engang, og ser det som en ære at vi kan være med til at støtte dansk esport - og forhåbentlig hive POWER Liga-trofæet hjem for 4. gang!
Fra Sashi-ledelsen skal der lyde et kæmpestort tak til alle fem akademi-spillere for deres indsats hos Sashi Esport. De har vist at de har talent, sportsånd, og at de er gode mennesker både inden- og uden for serveren, og vi ønsker dem alle held og lykke fremadrettet.
Sashi Academy sluttede sidste sæson af POWER Ligaen på en tredjeplads i grundspillet, men missede lige nøjagtig slutspillet, som de ikke formåede, at kvalificere sig til.
Mens de glippede slutspillet i sidste sæson af POWER Ligaen, så lykkedes det dem til gengæld, at hente en flot triumf ved midtjyskLAN 2024, i november måned. En event, som de gik hen og vandt.
Blot en måned efter sejren ved midtjyskLAN, vinkede de farvel til deres træner, Winspai.
Sashi Academy bestod af:
-
few
-
Kragh
-
Dengzoe
-
Scr0b
-
anber
Ekstra bonus på spil
Sashis main-hold har tidligere vundet sæson 26 af POWER Ligaen med fire af de nuværende spillere. Altekz er nyeste medlem af truppen.
Skulle de gå hen og triumfere igen i POWER Ligaen, så sikrer de sig deltagelse ved yderligere en turnering.
Næste sæson af POWER Ligaen byder således på en ekstra bonus, da første- og andenpladsen kvalificerer sig til de nordiske mesterskaber.
Planen er, at turneringen afholdes til maj, der starter med et online gruppespil fra den 9. - 11. maj, efterfulgt af et LAN-slutspil fra den 23. - 25. maj, hvor en stor præmiepulje venter på vinderen.
Læs alt om det herunder.