Majoren i Shanghai blev den foreløbig sidste major med 24 deltagende hold.

Bekræftet: Valve udvider majoren og ændrer turneringsformatet

I oktober sidste år kunne kilder tæt på HLTV berette, at der var store ændringer på vej til majorens turneringsformat. Det er nu officielt.

Rygterne begyndte i midten af oktober sidste år at svirre, om store ændringer til majorens turneringsformat. Nu har Valve så officielt bekræftet, at de rygtede ændringer bliver en realitet.

Det var HLTV.org der først kunne berette, at store ændringer var på vej til majoren, inklusiv en udvidelse af turneringen, fra 24 til 32 deltagende hold. Og med Valves seneste opdateringer til majorens regelsæt står det ikke alene klart, at majoren som rygter bliver udvidet, men at der ligeledes foretages store ændringer til turneringsformatet og turneringens regelsæt.

Derudover bekræfter Valve med det opdaterede regelsæt, at det er slut med 'Regional Major Rankings'-turneringerne, eller RMR, som de hedder i daglig tale. RMR-turneringerne har indtil nu fungeret som kvalifikationsturneringer til majoren.

Selvom det er slut med RMR-turneringerne, så er det dog ikke helt slut med kvalifikationsturneringer til majoren. Således bliver RMR-turneringerne fremover erstattet af de såkaldte 'Major Regional Qualifier'-turneringer, eller MRQ, i kort tale.

Her skal 16 hold fra Europa, 16 hold fra Nord-, Mellem- og Sydamerika (Amerika), samt otte hold fra Asien og Oceanien (Asien), kæmpe om de 16 pladser i majorens første swiss-stadie.

Med udvidelsen fra 24 til 32 hold, vil der fremover være tre swiss-stadier. I det første stadie mødes de seks hold fra Europa, seks hold fra Amerika og fire hold fra Asien, som kvalificerer sig via de regionale MRQ-turneringer.

Herunder følger en forklaring på det nye og udvidede turneringsformat:

Faktaboks

En major kommer til at bestå af i alt 32 hold:

  • 16 hold inviteres til majorens første stadie (Stage 1) gennem de regionale MRQ-turneringer.

  • 8 hold inviteres direkte til majorens andet stadie (Stage 2) gennem Valves rangliste (VRS).

  • 8 hold inviteres direkte til majorens tredje stadie (Stage 3) gennem Valves rangliste (VRS).

Invitationer tildeles i henhold til antallet af hold fra regionen, der opnåede deres respektive placering i majorturneringen:

  • En region får en Stage 2-invitation for hvert hold i regionen, der nåede Stage 3 (Elimination Stage) i den foregående major.

  • En region får tildelt en Stage 3-invitation for hvert hold i regionen, der nåede slutspillet i den foregående major.

De bedste hold, som ikke er blevet inviteret til Stage 2 eller Stage 3, inviteres til deres regions respektive Major Regional Qualifier (MRQ) med følgende fordeling:

Det nye og udvidede turneringsformat vil allerede blive taget i brug ved den næste major, som er sommers BLAST-major i den amerikanske by Austin, Texas.

Ved sommerens major, vil de 32 deltagende hold blive fordelt således:

Farvel til RMR: God dag til MRQ

De nu tidligere kvalifikationsturneringer til majoren, RMR, har længe været betragtet som en stor del af charmen omkring en major.

RMR-turneringerne har fremkaldt store følelser og tiltrukket stor interesse, særligt de europæiske RMR-turneringer. Vidt og bredt i Counter-Strike-verdenen var der også den holdning, at RMR-turneringerne nærmest var hårdere og mere prestigefyldte end selve majoren.

Det var med livet på spil. Et godt eksempel på det, var RMR-turneringerne frem mod sidste års første major i København.

At interessen omkring RMR-turneringerne var stor, blev ligeledes bekræftet efter den europæiske RMR B-turnering frem mod den forrige major i Shanghai. Det blev den mest sete RMR-turnering nogensinde.

I stedet for de berygtede RMR-turneringer, skal vi nu i stedet vende os til MRQ-turneringerne. Turneringer, der af Complexitys manager, messioso, er blevet kaldt "lukkede kvalifikationer, som allerede eksisterede til RMR-turneringerne, men nu i stedet giver direkte adgang til majoren".

Det skrev Complexity-manageren i et opslag på det sociale medie, X.

Ny 'DRILLAS'-regel indført

Den asiastiske RMR-turnering frem mod den forrige major i Shanghai, blev afviklet under styr påstyr grundet DRILLAS-holdets deltagelse.

ohnePixels hold kvalificerede sig til den asiastiske turnering med tre europæiske spillere, samt to spillere fra den asiatiske region. Heraf gav den ene af de tre europæiske spillere, hAdji, dog holdet berettigelse til, at stille op i den asiastiske RMR-turnering, da han har dobbelt statsborgerskab.

Lige op til den asiastiske RMR-turnering valgte DRILLAS dog noget kontroversielt, at skifte den ene af deres to spillere fra den asiastiske region, israelske AMSALEM. Så holdte endte med, til stor utilfredshed rundt omkring på scenen, at spille den asiastiske RMR-turnering med fire europæiske spillere.

Med de nye regelændringer har Valve dog sørget for, at det ikke kommer til at ske igen fremover. Valve har således lukket hullet med en nye regel der lyder, at et hold eventuelt kan indeholde én udskiftningsspiller, som, hvis den erstatter en spiller fra holdets kernehold, ikke vil ændre den regionale tildeling af holdets kerne.

Herunder findes kravene til holdsammensætning:

Faktaboks
  • Et hold skal indeholde 5 spillere ("Core Lineup" (kerne)).

  • Holdlisten kan eventuelt omfatte 1 træner (coach).

  • Et hold kan eventuelt indeholde 1 udskiftningsspiller, som, hvis den erstatter en spiller fra holdets "Core Lineup", ikke vil ændre den regionale tildeling af holdets "Core Lineup" (holdets kerne, red.).

  • Træner (coach) og udskiftningsspiller kan være den samme person.

I forlængelse af det skal det ligeledes nævnes, at det af reglerne fremgår, at et hold kan ikke justere sin "Core Lineup" mellem MRQ og majoren. De kan dog registrere en anden coach eller udskiftningsspiller.

Du kan finde Valves komplette major-regelsæt lige her.

Det nye og udvidede turneringsformat, samt de nye regler, bliver som nævnt taget i brug allerede frem mod og under den næste major i Austin.

#1(Med 0 svar)
4. januar 2025 kl. 14:33
Udknud
Virkelig flot opsummering og gennemgang. Der er en del at holde styr på og formidle. Thumbs up 👍
#2(Med 2 svar)
4. januar 2025 kl. 14:49
WitaCasts
Dust2.dk Caster
Dust2 fantasy vinder
Spændende og gode ændringer som kommer til at give nogle fede kampe op til majoren ift MRQ og så fedt med flere hold til majoren, omend det måske kommer til at udvande stickerpengene en smule, som i forvejen er på vej ned virker det til.
#4(Med 1 svar)
4. januar 2025 kl. 15:13
Nazary95
Mon ikke det bliver stickers til dem i Stage 2 og frem? Ellers mister de lidt værdien og charmen og Stage 1 kunne godt blive lidt kedeligt IMO.
#8(Med 0 svar)
4. januar 2025 kl. 16:54
Udknud
Jeg tror det bliver stickers til alle 32 hold som har kvalificeret sig til majoren. Har ikke hørt andet nævnt? 🤔
#3(Med 4 svar)
4. januar 2025 kl. 14:57
Djoerup
Jeg troede det var meningen man skulle kvalle direkte til majoren. Er rmr ik det samme som mrq?
#5(Med 3 svar)
4. januar 2025 kl. 15:19
DOMINA7HOR
Både og. Til MRQ uddeles pladserne via VRS. Så der er ingen åbne eller lukkede kvalifikationer, som der var til RMR. De sidste RMR-turneringer, til majoren i Shanghai, var mere lukkede, som det ligeledes bliver tilfældet med MRQ. Før det kunne alle hold nærmest kvalle sig.Nu er det centreret omkring Valves rangliste.
#9(Med 0 svar)
4. januar 2025 kl. 16:59
Udknud
I den forbindelse bliver det en meget vigtig dato for hvornår Valve laver den rangliste som er basis for direkte major invites.
Det må så blive den samme rangliste som skal bruges til at invitere hold til MRQ.

Så datoen må ligge før MRQ turneringerne skal holdes.

Det bliver spændende hvornår i kalenderen at der findes plads til MRQ'erne, og altså hvornår cut-off til major invites bliver.

Det bliver en dato som kommer til at have enormt fokus og de turneringer som ligger lige op til den dato må blive meget attraktive..
#12(Med 1 svar)
4. januar 2025 kl. 20:28
Djoerup
Jeg havde forstået det sådan at hele ideen med at fjerne rmr var at man bare blev inviteret direkte til majoren
#15(Med 0 svar)
4. januar 2025 kl. 22:40
DOMINA7HOR
Same, men de har måske tænkt lidt nærmere over det og følt, at det måske var i overkanten bare at invitere de 32 bedste. I stedet inviteres 16 hold direkte, mens 40 hold (de 40 bedste efter de 16 inviterede) skal kæmpe om de sidste 16 pladser.

RMRs var noget specielt, og en stor del af charmen ved majors, og det kunne de vel i sidste ende trods alt godt selv se, siden de har bibeholdt en form for kvalifikation med MRQ.
#6(Med 0 svar)
4. januar 2025 kl. 16:08
Udknud
Der udvides fra 24 til 32 til selve majoren.
Sammenlignet med Shanghai går de ekstra pladser til:
+2 EU (14 til 16)
+2 AS (3 TIL 5)
+4 AM (7 til 11)

Umiddelbart burde EU have haft en plads eller 2 mere hvis man kigge rangliste, men til gengæld så bliver stage 1 ved Majoren rimelig overkommelig for de 6 EU hold som klarer sig gennem EU MRQ.

Tror EU MRQ bliver meget sværere at komme igennem end major stage 1 som bliver mod sekundære hold fra Asien og Amerika (rank 6 AM og nedaf).
#7(Med 0 svar)
4. januar 2025 kl. 16:50
Udknud
Nå.. vil lige kigge på det her med mine Astralis briller... Puha 😱😱

Det åbenlyse først:
For at undgå at skulle ud i endnu et RMR mareridt som vil give alle os Astralis fans PTSD, så skal Astralis spille sig i top 10 EU inden major invite cut-off. Top 10 EU = direkte invite til majoren.

Jeg tror det kræver en varm start her ved Blast og Katowice. Det er mere eller mindre ryggen mod muren, vind eller forsvind, for hvis Astralis bomber ud af Blast Bounty uden at komme på LAN (top 8), så kommer det til at koste på VRS. Astralis mangler virkelig LAN sejre sammenlignet med de andre hold omkring dem.
Samme med Katowice.
Der skal altså sejre på bordet fra start og nok minimum et stort resultat i en af turneringerne, helst Blast Bounty, så de kan komme op af ranglisten igen hvor de efterhånden er faldet til en 20. plads og trender nedaf. De skal op så de kan få invites så de kan få flere VRS point.. den gode cirkel..

Skrækscenariet er at de ryger direkte ud af Blast, så vil de falde ud af top 24 på Februar opdatering af ranglisten som vil være basis for invites til forårets afgørende turneringer.

Det er derfor de simpelthen SKAL vinde nu, lidt ligesom de pinedød skulle ved World Finals hvor de fik det mirakuløse resultat der sikrede gode VRS point og invites her til januar.

Heldigvis kunne vi jo læse at de har startet træningen op igen i går, så de er nok toptunede til Blast Bounty og har fået fikset mappoolen og det hele.. ej sorry, savner bare i den grad følelsen af at det her er liv og død for gutterne at komme til tops igen. Det er ikke den vibe jeg får når man ved at Donk og de andre russiske drenge sikkert har grindet 12-16 timer i døgnet siden majoren sluttede..

Men det bliver da spændende at se hvem som vælger at spille mod Astralis i først runde af Blast Bounty 🤔

I forhold til om Astralis kommer i top 10 EU, Så er der nok størst sandsynlighed for at de ikke gør og dermed skal igennem MRQ (grundet udgangspunkt som nr 14 pt, men jeg håber fandme at de leverer nogle resultater og tager en af de 10 direkte billetter til majoren.
Kan ikke holde til flere traumatiske RMR/MRQ oplevelser.

Holdet burde jo også virkelig være til top 10 EU 🙏🏼
#10(Med 1 svar)
4. januar 2025 kl. 17:05
Udknud
Hvis man kigger på det her med Sashi briller, så er det supergode nyheder.
Sashi skal gå efter at komme i top 26 EU inden major invite datoen og det er da ikke umuligt hvis det nye lineup klikker.

Men selvfølgelig vil det blive virkelig svært for Sashi at snuppe en af de kun 6 pladser ved MRQ hvis de skulle kvalle til den.

Lad os krydse fingre for en god stime af sejre for Sashi så de kan arbejde sig op i top 26 EU 🤞🏼🙏🏼
#11(Med 0 svar)
4. januar 2025 kl. 19:45
aGk
Dust2TV sub
Elsker alt det du gør Udknud 🫶

Tak for dybere indsigt til en allerede god gennemgang 👏
#13(Med 1 svar)
4. januar 2025 kl. 21:42
RAV3N
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Tror ikke jeg forstår "uskiftspiller" delen korrekt.

Betyder dette at man teoretisk set kan have 6 mand lineup og skifte ud som man vil, uden nogen straf? eller kan man kun skifte ud én gang, grundet en af spillerne på core lineup er fraværende? - og hvis den ene spiller, lad os sige dev1ce, spiller de første 3 kampe, men så der opstår en situation, kan han så komme tilbage på lineuppet igen efter de har brugt den ene udskiftning?
#14(Med 0 svar)
4. januar 2025 kl. 21:53
Hunt
Den er som normalt ang hvordan man skifter, det nye ved reglen er at hvis et hold har 3 fra NA og 2 fra EU, så skal deres udskifter være NA også, så man ikke kan spille med en core fra EU i NA.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.