Agent afviser HooXi-rygte
HooXi er ikke på vej til Karmine Corp, og der har aldrig været snak om det.
Det slår den danske IGL's agent, Vorborg, fast på X onsdag aften.
Tidligere på ugen kunne X-brugeren @_harum1_, der er en falsk udgave af @_harum1, ellers sende danskeren til Karmine Corp, hvor han skulle være i spidsen for et hold med kRaSnaL, Calyx, syrsoN og jcobbb.
Men det har intet hold i virkeligheden.
HooXi slutter sig ikke til Karmine Corp. Der har aldrig været nogen samtaler, skriver Vorborg på X onsdag aften.
HooXi blev i sommer bænket efter godt to år i spidsen for G2. Her var han blandt andet med til at vinde IEM Cologne, IEM Katowice og BLAST Premier World Final. Desuden nåede holdet semifinalen ved majoren i København.
Ved nytår udløb danskerens kontrakt så, og siden har den 29-årige IGL været fri på markedet.