Astralis kender nu deres modstander i første runde af IEM Katowice.

Astralis får brasiliansk modstander i Katowice

Kampprogrammet til første runde af IEM Katowices play-in-stadie er blevet fastlagt.

ESL har netop annonceret kampene i første runde af IEM Katowices play-in-stadie. Astralis skal op imod brasilianske MIBR i jagten på en plads i hovedturneringen.

Astralis er seedet som nummer 13, mens MIBR er det fjerdebedste seedede hold i IEM Katowices play-in-stadie.

Af andre nævneværdige kampe i play-in-stadiets første runde, er førsteseedede Liquids møde med HEROIC. Det bliver et opgør, hvor den nye Liquid-spiller, NertZ, skal op imod sit tidligere hold.

Derudover står play-in-stadiets første runde blandt andet også på et møde mellem Tausons GamerLegion og portugisiske SAW.

Og så skal Imperials kvindehold op imod brasilianske FURIA.

Her er alle otte kampe i første runde af play-in-stadiet ved IEM Katowice 2025:

  • Verden Liquid (#1) vs. HEROIC (#16)

  • USA Complexity (#9) vs. Eternal Fire (#8)

  • 3DMAX (#5) vs. Australien FlyQuest (#12)

  • Danmark Astralis (#13) vs. Brasilien MIBR (#4)

  • Brasilien paiN (#3) vs. Virtus.pro (#14)

  • SAW (#11) vs. GamerLegion (#6)

  • Verden Wildcard (#7) vs. BIG (#10)

  • Imperial fe (#15) vs. Brasilien FURIA (#2)

Formår Astralis at besejre MIBR, så kan de frem til, at møde vinderen af mødet mellem 3DMAX og FlyQuest i en afgørende kamp om en plads i hovedturneringen.

Taber de til MIBR, så ryger de i lowerbracket, hvor taberen af det selv samme opgør mellem 3DMAX og FlyQuest venter.

Grupperne til hovedturneringen

Udover at annoncere brackets til play-in-stadiet, samt kampene i første runde, så har ESL også annonceret hvordan de otte bedst seedede hold er blevet fordelt i hovedturneringen.

G2, Falcons, Vitality og FaZe er blevet placeret i gruppe A, mens de forsvarende IEM Katowice-mestre, Spirit, er havnet i gruppe B med NAVI, MOUZ og The MongolZ.

The MongolZ spiller deres første turnering i år, efter de meldte afbud til BLAST Bounty.

De otte hold i hovedturneringen får følgeskab af de otte hold, som formår at spille sig videre fra play-in-stadiet.

Play-in-stadiet løber af stablen fra den 29. til 31. januar, mens hovedturneringen afvikles fra den 1. til den 9. februar.

#1(Med 0 svar)
17. januar 2025 kl. 18:05
Udknud
Kanon lodtrækning, lige havde vi skulle bruge.
Det skal bare blive til 2 sejre og en plads i hovedturneringen.
Godt for Astralis at de skal gennem playin. Så er der forhåbentlig 2 ekstra LAN sejre til den slunkne konto med sejre der tæller til VRS.

Lets go 💪💪
#2(Med 0 svar)
17. januar 2025 kl. 18:48
Djoerup
Det sku ik være helt umuligt og komme videre for Astralis
#3(Med 0 svar)
17. januar 2025 kl. 19:26
bimse
Det er eddermame også på tide, at astralis trækker nogen lidt lunke modstandere her. Kanon, hvis de lige tager de 2 sikkert og kvaller - og sikrer de her point på samme tid. Det ville være så klasse en start på det nye år. Hvis de så også lige kan kvalle til blast bounty, så begynder det at se rigtig rigtig varmt ud.
#4(Med 2 svar)
17. januar 2025 kl. 20:46
Madsen
Er der nogen der ved hvornår astralis skal spille i Blast igen?
Kan det passe det er i morgen eller søndag?
#5(Med 0 svar)
17. januar 2025 kl. 20:53
liam
ja der er imorgen eller søndag
de finder ud af deres næste kamp når g2 kampen er færdig
#7(Med 0 svar)
18. januar 2025 kl. 02:51
RAV3N
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Lørdag klokken 19.30 tror jeg nok
#6(Med 0 svar)
17. januar 2025 kl. 21:26
aGk
Dust2TV sub
Som altid med Astralis håber jeg på det bedste og frygter det værste 🤞
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.