Boombl4 kommer ikke med til Bounty finalerne grundet visaproblemer.

BetBoom løfter sløret for standin duo

Visaproblemer betyder at hele to BetBoom spillere ikke kan komme med til København.

Søndag eftermiddag skød russiske BetBoom sig videre til BLAST Bounty finalerne, der finder sted allerede i næste uge i København.

Det stod dog hurtigt klart, at to spillere ikke havde visa til Danmark. Derfor stiller BetBoom med hele to standins. De har dog ikke skulle kigge langt væk, da deres standins er hentet ind direkte fra bænken.

BetBoom tager nemlig kaiR0N og nafany med til København, mens Boombl4 og zorte må se med hjemmefra.

KaiR0N og nafany blev skiftet ud til fordel for Ax1Le og Boombl4 henover vinterpausen men får nu en tur på LAN.

BetBoom stiller med følgende holdkort i København:

  • Ax1Le

  • Magnojez

  • S1ren

  • KaiR0N (standin)

  • nafany (standin)

#1(Med 0 svar)
19. januar 2025 kl. 21:35
JakobHelms
Der er vel ikke så meget andet at sige end meh. I det mindste vælger de først af Navi/Spirit/Vitality/formegentlig BIG (hvis de da kan lukke kampen), hvilket er en klar fordel og er nemt valg, men nok også den største årsag til, at de har en chance for at vinde en kamp med de to subs.
#2(Med 2 svar)
19. januar 2025 kl. 22:27
Kristja
Det er sgu lidt en meh følelse, at et hold kan stille med 2 standins.
#3(Med 1 svar)
19. januar 2025 kl. 22:50
Hunt
Vi er allerede på 25% af hold spiller med stand in, forstår ikke hvorfor man ikke kan have styr på sådan noget på forhånd.

Evt lad vær med at hente spillere fra lande som Rusland eller Hvidrusland, så er det sgu ens eget problem.

Ja, det gælder også Heroic først med degster og nu igen (ffs..) med tn1r..
#4(Med 0 svar)
19. januar 2025 kl. 23:33
Kristja
Jeg er helt enig, og kan du ikke stille hold med din coach som sub, eller spillere du rent faktisk har på en kontrakt, jamen så må man jo skippe turneringen. Og det gælder selvfølgelig alle hold!

Det er for kedeligt at se alle de her standin hold spille. Hvor hold kvaller og så bruger sub pga visum. Der er simpelthen ikke nogen konsekvenser ved at fucke up igen og igen.
#5(Med 1 svar)
19. januar 2025 kl. 23:50
Danovitsj
Det virker altså også temmeligt random om man kan få visum eller ej. Det er sgu lidt et lotteri.
#6(Med 0 svar)
19. januar 2025 kl. 23:51
Hunt
Altså astralis har ikke problemer mens russiske hold hele tiden har problemer.

Det er orgs eget problem de vælger at havde russiske hold eller spillere.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.