Zyphon var storspillende på første map.

Sashi misser finalen i Barcelona

Sashi misser finalen mod 500 ved ICE Invitational efter et nederlag mod M80.

Det danske mandskab misser finalen ved ICE Invitational i Barcelona, Spanien, efter de netop har tabt til amerikansk-tyske M80 med 1-2 i consolidation-kampen.

Kampen blev skudt i gang på danskernes map, Train, hvor holdene var helt side om side i første halvleg med cifrene 6-6. Efter pausen kom Sashi bedst fra start på CT-siden, og uden det blev for tæt, vandt de med 13-10.

M80 var derfor tvunget til at svare igen på Mirage, hvis de skulle holde drømmen i live. Det så lovende ud for k1to og kompagni, der kom foran med 9-6, før Sashi vendte kampen fuldstændig på hovedet ved at komme foran 12-9.

Sashi-mandskabet formåede dog ikke at lukke mappet, hvorfor det skulle afgøres i overtid, hvor M80 endte med at sikre sig et tredje og afgørende map.

Det hele skulle derfor afgøres på Inferno, hvor holdene skiftes til at føre. Sashi havde flere muligheder for at lukke kampen, men fik det aldrig gjort, hvilket kostede dyrt i sidste ende.

Dermed er M80 nu videre til finalen, hvor 500, som k1to og komagpni tabte til i anden kamp, venter. Samtidig er Sashi nu ude af turneringen og må nøjes med 36.000 kroner som trøstepræmie.

Finalen mod 500 er skemalagt til at begynde kl. 13:30. Her snupper vinderen 72.000 kroner, mens taberen får 54.000 kroner. Da turneringen er unranked, er der ingen VRS-point at hente.

M80
2 - 1
Sashi
Alle maps
M80 K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Elias 's1n' Stein 68 - 47 +21 95.3 74.0% 1.38
USA Michael 'Swisher' Schmid 50 - 47 +3 75.6 80.5% 1.08
Fritz 'slaxz-' Dietrich 50 - 49 +1 63.2 75.3% 0.96
Nils 'k1to' Gruhne 45 - 59 -14 69.8 70.1% 0.92
USA Mason 'Lake' Sanderson 45 - 61 -16 71.1 68.8% 0.92
Sashi K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Danmark Alexander 'Altekz' Givskov 57 - 49 +8 82.7 77.9% 1.13
Danmark Rasmus 'Zyphon' Nordfoss 53 - 56 -3 77.5 76.6% 1.05
Danmark Casper 'Cabbi' Jensen 56 - 50 +6 73.1 74.0% 1.05
Danmark Philip 'Lucky' Ewald 52 - 49 +3 68.6 68.8% 0.99
Danmark Oliver 'IceBerg' Berg 44 - 56 -12 67.0 74.0% 0.94
#1(Med 4 svar)
21. januar 2025 kl. 13:19
Hunt
Det var godt nok et throw af en anden verden, hunden har godt nok reddet tier 2, men han har ikke lige fået reddet sashi med..
#2(Med 2 svar)
21. januar 2025 kl. 14:33
Madsen
Holdet er helt nyt rolig nu.. de skal lige have en chance for at spille sig sammen og få noget erfaring sammen
#3(Med 1 svar)
21. januar 2025 kl. 14:41
Hunt
m80 spiller med stand in

Hvis du havde set kampen, ville du sige det samme..
#4(Med 0 svar)
21. januar 2025 kl. 15:59
Pingomania
De skal bare blive mere kyniske, så lukker de nemt sådan en kamp😃
#5(Med 0 svar)
21. januar 2025 kl. 16:13
MENIX
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Helt god er den hvertfald ikke.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.