donk sigter efter ti MVP-medaljer i 2025
Dust2.dk til BLAST Bounty i København.
I aften bliver de resterende otte hold i BLAST Bounty klogere på sin modstander i næste stadie, men inden da har spillerne brugt sin for- og eftermiddag til mediedag.
Her fik Dust2.dk muligheden for at få en kort snak med Spirit-stjernen donk, der som altid var smilende og fuld af selvtillid.
I 2024 vandt donk en major, titlen som årets spiller og slog utallige rekorder. Til trods for de høje fornventninger føler den 17-årige aldrig pres.
Jeg føler slet ikke pres. Jeg har kun følt pres efter IEM Katowice, men jeg føler det ikke mere.
Det er især donks stærke præstationer, der har gjort ham bemærket på scenen. I 2024 blev det til intet mindre end fem MVP-medaljer, men det vil donk slå gange to i det kommende år.
Ja, det mener jeg (kan få flere medaljer end 2024, red.) Jeg ved ikke hvor mange, måske 10 MVP-medaljer. Hvorfor ikke?
Nu har dig og Spirit vundet majoren. Har I sat jeres næste mål?
Jeg ved det ikke. Vi har ikke som sådan nogle mål. Vi spiller bare CS og vil forbedre os som hold. Vores mål er bare at blive bedre og bedre.
Ser frem til mange turneringer
2025 bliver på flere parametre et interessant år i Counter-Strike. Der er flere turneringer end nogensinde før på kalenderen.
Selvom de fleste af topspillerne måske ville være bekymret for at miste motivationen, er tilfældet det stikmodsatte for Spirit-stjernen.
For mig tror jeg, det er en god ting, fordi jeg virkelig nyder at spille turneringer. Det er altid noget nyt, og man kan godt blive træt af det. For især mig er det godt, men for hele holdet ikke så godt, fordi man kun får tre eller fem dages pause mellem turneringer, og man kan ikke rette sine fejl eller lave nye ting, så man bliver nødt til at spille på samme måde, hvilket er skidt for holdene.
donk fortæller Dust2.dk, at han bevarer sin motivation ved at huske tilbage på følelsen ved at få hænderne på et trofæ.
Bare ved at tænke på følelsen efter at vinde en turnering, og jeg bliver motiveret igen. Man er ikke en vinder, indtil man vinder igen.
Til slut lyder vurderingen fra donk, at han ser G2, Vitality og NAVI som de største konkurrenter i København til Bounty-turneringen. Da Dust2.dk spurgte, om han kommer til at løfte trofæet, sagde han: "Vi for at se", medfulgt af stort smil.