IEM Katowice er regalis anden turnering i FlyQuest-trøjen.

regali afslører: Sådan endte jeg i FlyQuest

Efter nederlaget til 3DMAX fangede Dust2.dks brasilianske søsterside den dansk/rumænske AWP'er til et par kommentarer.

FlyQuest og regali fik en forfærdelig start på IEM Katowices play-in-stadie, som onsdag blev skudt i gang.

Her fik de stryg af franske 3DMAX, og det var en kortfattet regali, der efter kampen satte ord på nederlaget til Dust2.dks brasilianske søsterside, Dust2.com.br.

Kommunikation (hvad der manglede i dag, red.). Det var vores hovedfokus, som vi havde talt om, men det manglede i dag.

Kan I arbejde på det til næste kamp?

Ja, det skal vi, hvis vi vil vinde en kamp.

regali og FlyQuest skal i næste kamp møde enten Astralis eller MIBR, og her vil endnu et nederlag betyde exit fra turneringen.

IEM Katowices play-in-stadie er regalis blot anden turnering i FlyQuest, som han skiftede til i vinterpausen. Her erstattede han aliStair i et skifte, som de færreste nok havde set komme.

Og det var blandt andet en snak med en tidligere coach for FlyQuests kvindehold, FlyQuest RED, der gjorde udslaget.

Jeg var fri på markedet, og de kontaktede mig, og jeg tænkte "ja, hvorfor ikke". Jeg ved, de spiller de store events, så jeg vil gøre mit bedste og hjælpe holdet.

Munstur, der var coach for FlyQuest RED, fortalte mig, at det var et hold, jeg ville være glad for at være på i forhold til personerne både udenfor spillet og inde på serveren. Og det er jeg enig i, de er rigtig søde.

Sidste spørgsmål fra den brasilianske Dust2.com.br-reporter lød på, om regali en dag kunne se sig selv vende tilbage til dansk CS, hvor han blandt andet har tørnet ud for Copenhagen Flames. Og her lød svaret lettere kryptisk fra den 22-årige AWP'er.

Ja, jeg ser stadig TV på dansk.

regali og FlyQuests næste kamp er torsdag eftermiddag.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.