jottAAA (i midten) og co. pligtsejrede i deres første EPL-kamp.

Tyrkere og amerikanere sejrer i de første to kampe

Tyrkiske Eternal Fire og amerikanske M80 hentede begge en åbningssejr mod et australsk mandskab.

De to første kampe i den indledende runde i play-in-stadiet, ved den 21. udgave af ESL Pro League, er netop overstået.

For både tyrkiske Eternal Fire og amerikanske M80 var der australsk på menuen i første kamp. Således åbnede de to hold den nye sæson af ESL Pro League mod henholdsvis Mindfreak og FlyQuest.

De to australske mandskaber havde dog ikke meget at skyde med, da Eternal Fire og M80 begge kom godt fra land i Stockholm med en åbnignssejr hver.

Eternal Fire var det hold, der sikrede sig sejren først. Tyrkerne slog det undertippede australske mandskab, Mindfreak, med samlet 2-0. Det blev til en tyrkisk storsejr på 13-4 på Mindfreaks map, Nuke, inden Eternal Fire lukkede kampen med en 13-11-sejr på egen bane.

Eternal Fire
2 - 0
Mindfreak
Alle maps
Eternal Fire K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Samet 'jottAAA' Köklü 38 - 21 +17 95.8 80.5% 1.50
Ali 'Wicadia' Haydar Yalçın 37 - 25 +12 84.5 82.9% 1.31
Ismailcan 'XANTARES' Dörtkardeş 29 - 25 +4 83.8 82.9% 1.27
Özgür 'woxic' Eker 29 - 20 +9 66.7 70.7% 1.15
Engin 'MAJ3R' Küpeli 25 - 25 +0 76.9 75.6% 1.12
Mindfreak K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Australien Matthew 'Texta' O'Rourke 36 - 31 +5 96.6 68.3% 1.17
Australien Kristian 'pain' Isaac 21 - 29 -8 59.7 73.2% 0.78
Australien Tyler 'tucks' Reilly 23 - 34 -11 63.3 61.0% 0.78
Australien Ethan 'Crunchy' Laker 23 - 34 -11 69.2 65.9% 0.76
Australien Maclane 'gump' Cross 12 - 31 -19 36.0 51.2% 0.48

Kort efter tyrkerne havde sat Mindfreak på plads, om end det blev tættere end ventet på map nummer to, satte M80 endegyldigt tingene på plads mod FlyQuest.

Første map, Ancient, som M80 havde valgt, blev en tæt affære, der gik hele vejen frem til 24. og sidste runde. Her lukkede amerikanerne den til 13-11.

Efterfølgende stod den på FlyQuests map, Dust2. Her dominerede M80 fra starten med en stærk CT-side, der sikrede dem en pauseføring på hele 11-1. FlyQuest fik pyntet en smule på resultatet efter pausen, men deres reduceringer rakte ikke til mere end at de "kun" tabte deres eget map med 8-13.

M80
2 - 0
FlyQuest
Alle maps
M80 K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Fritz 'slaxz-' Dietrich 45 - 26 +19 91.7 82.2% 1.53
USA Mason 'Lake' Sanderson 35 - 35 +0 82.2 64.4% 1.14
USA Michael 'Swisher' Schmid 31 - 31 +0 80.0 71.1% 1.12
USA Ethan 'reck' Serrano 30 - 32 -2 73.2 82.2% 1.10
Elias 's1n' Stein 26 - 31 -5 77.5 73.3% 1.03
FlyQuest K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Iulian 'regali' Harjău 39 - 34 +5 88.4 71.1% 1.14
Australien Joshua 'INS' Potter 35 - 32 +3 85.0 77.8% 1.08
Australien Christopher 'dexter' Nong 32 - 34 -2 81.6 66.7% 1.05
Australien Declan 'Vexite' Portelli 27 - 36 -9 66.0 66.7% 0.88
Australien Jay 'Liazz' Tregillgas 20 - 34 -14 56.1 62.2% 0.69

Med hver deres sejr topper Eternal Fire og M80 tabellen i play-in-stadiets gruppespil, hvor de begge er 1-0 i den samlede stilling.

Mindfreak og FlyQuest dumper ned i den kedelige ende af tabellen fra turneringens start, med samlet 0-1.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.