Damsi havde en rating på 0.80 for HyperioN.

Var ikke bekymret, men nu bænker HyperioN AWP'er

En dårlig start efter transfervinduet får nu konsekvenser.

Lige inden den anden halvdel af AceZone 1. Division skulle skydes i gang, havde HyperioN lagt sig på førstepladsen efter en stærk start på sæsonen.

Siden da har holdet spillet bare to kampe, hvor det blev til nederlag, og det får allerede konsekvenser nu, da holdet har bænket Damsi.

Det skriver AWP'eren på X.

Hvis man tager et kig ned over statistikkerne på liga-siden, kommer skiftet nok ikke som den største overraskelse, da Damsi har snittet en rating på 0.80 over 12 kampe.

HyperioN har endnu ikke kommenteret på skiftet eller annonceret sin erstatning.

Kaptajn var ikke bekymret

Skiftet sker bare to uger efter, at holdets kaptajn, Inspire, havde fortalt Dust2.dk, at han ikke var bekymret over AWP'erens lave niveau i sæsonen.

Damsi har spillet en rifle-rolle i starten af sæsonen og er nu gået hen til AWP, her efter vi mistede Julius (Junyme til Viperio, red.). Men nej, han gør andet for holdet end bare statistikker, lød det dengang fra Inspire.

Dust2.dk har taget kontakt til Inspire for at høre, om holdningen har ændret sig, og hvorvidt det lave niveau har haft en betydning på ændringen.

Artiklen vil blive opdateret, når/hvis vi modtager et svar fra HyperioN-kaptajnen.

HyperioN er nu:

  • Danmark Boye

  • Danmark Inspire

  • Danmark Mol011

  • Danmark TorNEX

  • Danmark ZimZe (Coach)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.