sycrones MOUZ er i deres anden finale i streg.

MOUZ i endnu en finale: "Andre hold undervurderer os måske"

MOUZ er for anden turnering i træk i en finale efter en stærk præstation mod Spirit. Lørdag aften besejrede holdet verdensranglistens nummer ét og er nu klar til at jagte endnu en titel.

Dust2.dk ved ESL Pro League i Sverige.

Selvom MOUZ har foretaget spillerudskiftninger og rykket rundt på positionerne, ser træneren, sycrone, stadig holdet som et slutspilshold. Det fortalte han i et interview med Dust2.dk efter sejren over Spirit.

Lørdag aften sikrede MOUZ sig en plads i finalen ved ESL Pro League S21. Holdet har tidligere vundet sæson 18 og 19 og har nu chancen for at gentage succesen søndag aften.

I semifinalen stod de over for Spirit. Kampen endte 2-1 til MOUZ efter et tæt opgør. På de to maps, som MOUZ vandt, havde de store føringer.

På Nuke var de foran 9-1, men Spirit kæmpede sig tilbage og tvang kampen i overtid. På Ancient havde MOUZ en 8-1-føring, men lod Spirit komme tilbage i opgøret, inden de til sidst sikrede sejren.

Igen har vi en tæt kamp, og vi har to maps, hvor vi har en god føring, og vi giver dem lov til at komme tilbage i kampen. Heldigvis etablerede vi en god nok start på begge sider, til at det kunne lade sig gøre. Jeg føler, at vi bevarer roen, og selv på Dust2, der er svær, og vi kommer langt bagud. Så har vi faktisk stadigvæk en god stemning på holdet.

Vi er stadigvæk ret fokuseret på, hvordan vi skaber runderne, hvad er idéerne, og kreativiteten kører stadigvæk. Det er også noget af det vi italesat udenfor mellem maps, at de er bare rigtig gode på Dust2, og vi mangler klart nogle ting og nogle protokoller på Dust2 før vi er helt på samme niveau og er lige så komfortable.

MOUZ har haft fokus på at måle sig mod de bedste hold og bevise, at arbejdet uden for serveren bærer frugt. Holdet har især arbejdet med at bevare fatningen i pressede situationer – noget, sycrone allerede fremhævede torsdag efter sejren over G2. Selvom det lykkedes mod Spirit, mener han, at et skarpere modstanderhold kunne have straffet MOUZ hårdere.

Hvis Spirit var lidt mere skarpe i dag eller vi møder et hold som MongolZ eller Vitality i finalen, så kommer de til at straffe det. Noget vi arbejder meget på, især det, der har været temaet til den her turnering, er bare at bevare fatningen, og som jeg sagde sidst, grinde lidt mere og fokusere på, hvad der sker i vores boble. Mentalt resette.

Tiden uden for serveren er vigtig for MOUZ’ spillere, og her spiller sportspsykologen en afgørende rolle i at gøre holdet skarpere.

Vi laver rigtig mange øvelser sammen med vores sportspsykolog. Vi snakker rigtig meget om "next action orientation". Hvad er næste call, hvad er næste step? Selvom det er en 5v3, hvordan får vi mest ud af runden? Det rigtig vigtigt i alle sportsgrene, især i CS, at man kan bevæge sig fremad. Der er rigtig mange beslutninger, og det er vigtigt, at man har tænker klart. Det er noget, vi arbejder meget på. Ikke kun i spillet, men også uden for spillet. Der er meget af det mentale arbejde, vi gør med vores sportspsykolog.

Anden finale i streg med nyt hold

MOUZ står nu i deres anden finale i træk – denne gang med Spinx på holdkortet og et rolleskift for Brollan. Selv med skiftet er sycrone overbevist om, at MOUZ stadig er et slutspilshold.

Jeg er stadigvæk i rutinen om, at vi er et slutspilhold. Vi har nogle gange nogle gode gruppespil, men også nogle kampe, hvor vi skal kæmpe for det.
Det samme med slutspil. Vi kan stadigvæk komme langt i turneringer, og især i momenter, hvor vi peaker fælles. Jeg synes, vi lykkes godt nu her. Der er en god kultur lige nu på holdet, og der er god stemning, siger MOUZ-træneren og fortsætter:

Jeg føler lidt, at det er det, der bærer os hen ad vejen. Måske andre hold undervurderer os lidt. Det har vi draget nytte af. Det tror jeg, tiden vil vise. Jeg tror også, folk skal lure, hvad der er ændret på vores hold. For vi har et par spillere på nye positioner.

Søndag aften står MOUZ over for endnu en finalekamp – og muligheden for at sikre deres fjerde ESL Pro League-titel og sycrones tredje med holdet. Her møder de enten Vitality eller The MongolZ, som spiller den sene semifinale i Stockholm.

#1(Med 1 svar)
15. marts 2025 kl. 23:03
RasmusRoev
Da klart, når i spiller uden IGL!
#2(Med 0 svar)
15. marts 2025 kl. 23:37
massim
HAHA
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.