🔥 POWER Ligaens slutspil skydes i gang 🔥
00D : 05T : 04M : 23S
Buzz og Chr1zN har med tilføjelsen af nicoodoz som stand in i OG spillet sig i varmen til kvalifikationsturneringen til majoren. Foto: OG

Danskerne kæmper om pladser til majoren: Sådan ser ræset ud

Med blot tre uger til invitationerne til majoren i USA kæmper holdene om de sidste VRS-point for at ramme de eftertragtede pladser til majoren og MRQ-turneringen, der har pladser.

Mandag den 7. april er skæringsdatoen for at sikre sig invitationer til majorens forskellige stadier.

Mens Astralis og Falcons står til direkte invitationer til majoren, kæmper andre danskere om at indtjene nok point på kontoen til at nå MRQ-turneringen.

En af de helt store vindere siden opdateringen den 3. marts er OG-mandskabet, der har brugt nicoodoz som stand-in og ligner en fast mand i OG-trøjen snart.

Den 3. marts, efter Valves opdatering på ranglisten som de udgiver den første mandag i hver måned lå de på en 34. plads og uden for invitationerne. Siden har de vundet en turnering og mange kampe, og det har båret frugt.

OG ligger nu helt oppe på en 18. plads og ligner en sikker kandidat til en invitation til MRQ-turneringen.

For Astralis har intet ændret sig, da de stadigvæk ligger på en niendeplads på ranglisten i Europa. Snart kan alt dog ændre sig, når BLAST Open skydes i gang. Her er der mulighed for både at spille sig op ad ranglisten, men også at falde ud af top ti, hvis intet flasker sig for danskerne.

Falcons har mistet femtepladsen til Eternal Fire. En sjetteplads er målet for Falcons, da det er den sidste direkte invitation til majorens tredje stadie.

I kampen om pladser til kvalifikationsturneringen til majoren har flere danskere stadig chancen for at komme med. GamerLegion med Tauson ligger stadig på en 11. plads lige uden for de direkte invitationer, mens fnatic med blameF ligger godt til. Lige uden for top 26, som giver adgang til MRQ-turneringen, har vi 9INE med kraghen og raalz på en 27. plads, efterfulgt af gla1ves ENCE på en 28. plads.

ECSTATIC har ligesom OG spillet sig op, da de nu indtager en 40. plads, mens Sashi går i den gale retning med et fald på 13 pladser, hvor de nu ligger på en 50. plads.

Alt handler ikke om den kommende major

Flere prominente navne sætter kløerne i LAN-turneringer som uddeler VRS-point.

Tidligere på ugen kunne Level Up LUND annoncere et LAN-event i Sverige, hvor NIP deltager, og sidenhen sluttede Tricked, Inner Circle, Sashi og 9INE sig til turneringen. Derudover deltager MASONIC samt AM Gaming med MistR og Altekz på sidstnævnte hold.

Derudover har NIP meldt deres ankomst til Frag Vegas i Las Vegas for at deltage i en LAN-turnering.

Disse turneringer foregår tidsmæssigt efter invitationerne til majoren i Austin.

Sådan ser det ud for de danske hold og profiler på Valves regionale rangliste i Europa den 17. marts 2025 i følge HLTVs liveopdatering:

Danske hold

  • Danmark Astralis: 9

  • Danmark OG: 18 (+14)

  • Danmark ECSTATIC: 40 (+13)

  • Danmark Sashi: 50 (-13)

  • Danmark Tricked: 55 (+2)

Hold med danske spillere

  • FaZe: 4

  • Falcons: 6 (-1)

  • GamerLegion: 11

  • fnatic: 21 (+2)

  • 9INE: 27 (+1)

  • ENCE: 28 (-1)

  • NIP: 101 (+18)

Faktaboks

Den 7. april udsender BLAST invitationer til majoren i USA.

De første seks på Valves regionale rangliste i Europa ryger direkte i tredje stadie af majoren i Austin, mens nummer syv til ti kommer med til turneringens anden stadie.

For de hold, der befinder sig mellem 11. og 26. plads på den europæiske rangliste den 7. april, venter MRQ-turneringen, som er kvalifikationsturneringen til majoren, hvor seks hold fra Europa går videre til første stadie af majoren.

Her kan du se Valves rangliste opdelt i regioner:

Ranglisterne kan findes på Valve's gitHub på nedenstående links:

Ellers findes de også på HLTV, hvor de opdaterer ranglisten live.

#1(Med 1 svar)
18. marts 2025 kl. 08:45
Djoerup13
Er det muligt for Astralis og stige nok på ranglisten i lisabon så de kunne få invite til sidste stadie?
#2(Med 0 svar)
18. marts 2025 kl. 10:52
liam
det tror jeg men så skal de nok også nå langt hvis de gerne ville det
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.