Kristou og ECSTATIC er videre til den lukkede kvalifikation til PGL Astana.

ECSTATIC RYGER VIDERE EFTER DRAMATISK KAMP

Det danske mandskab vandt i dobbelt overtid på det afgørende map mod Aurora om en plads videre til den lukkede kvalifikation til PGL Astana.

Efter flere dages strabadser i jagten på pladser til den lukkede kvalifikation til PGL-turneringen vandt ECSTATIC på målstregen mod Aurora i den afgørende kamp med en 2-1-sejr.

Mandag aften skulle ECSTATIC forsøge at spille sig videre fra den åbne kvalifikation, hvor de skulle møde et stærkt russisk hold i Aurora, der har Patsi på holdkortet.

Kampen startede på Train. Her startede danskerne skidt på CT-siden, hvor de kom bagud 4-8 inden sideskiftet. På T-siden vågnede ECSTATIC op og fik med en hastig fart indhentet russerne. Danskerne tog sejren på mappet til sidst, da de vandt 13-11.

På kampens andet map var det T-siden, der var problemet for danskerne, som kun fik en runde med sig inden de tabte 4-13 på Nuke.

Høj dramatik på sidste map

Afgørelsen skulle findes på Inferno. Det bølgede frem og tilbage. Inden sideskiftet stod den 6-6. ECSTATIC sluttede kampen på T-siden.

Selvom danskerne tabte pistolrunden fik de spillet sig i front med 9-8. Senere smed de føringen igen, da gr1sk fra Aurora var i hopla og kørte danskerne over med sin AWP. ECSTATIC gav ikke op og fik sikret sig en ny chance i overtid.

I den første overtid kunne ingen af holdene trække fra, derfor skulle de ud i endnu en omgang af overtid.

Her var danskerne bedst og lukkede kampen sent på natten med scoren 19-16.

Dermed er ECSTATIC klar til den lukkede kvalifikation til PGL Astana, hvor de slutter sig til hold som OG, Sashi, fnatic, 9INE og ENCE.

ECSTATIC spiller en finalekamp mod enten Roler Coaster eller RUBY, som spiller den anden plads videre. I finalekampen spilles der om seeding.

ECSTATIC
2 - 1
Aurora
Alle maps
ECSTATIC K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Danmark Kristoffer 'Kristou' Aamand 63 - 52 +11 75.4 57.9% 1.16
Danmark William 'sirah' Kjærsgaard 56 - 48 +8 82.5 73.7% 1.15
Danmark Martin 'nut nut' Holm Vestergaard 42 - 53 -11 65.5 72.4% 0.90
Danmark Anton 'Anlelele' Huynh 41 - 50 -9 68.0 72.4% 0.88
Danmark Thomas 'TMB' Bundsbæk 36 - 57 -21 61.2 61.8% 0.80
Aurora K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Gleb 'gr1ks' Gazin 80 - 38 +42 98.1 77.6% 1.58
Robert 'Patsi' Isyanov 55 - 54 +1 82.0 76.3% 1.09
Evgeny 'Norwi' Ermolin 42 - 53 -11 66.4 68.4% 0.93
Timur 'clax' Sabirov 40 - 41 -1 59.8 71.1% 0.91
Aleksandr 'KENSI' Gurkin 39 - 52 -13 67.6 67.1% 0.87
#1(Med 1 svar)
17. marts 2025 kl. 23:52
zyppp
Vinder af Dust2 Fight Club
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Har sgu ondt af gr1ks, selvom han også trollede nogle runder på inferno.

Tillykke til Ecstatic!
#2(Med 0 svar)
17. marts 2025 kl. 23:52
Kakkelborg
Clax er sgu en bot :D
#3(Med 0 svar)
18. marts 2025 kl. 01:47
Hunt
Vigtigt for Ecstatic, majordrømmen lever stadig. Kræver dog de forstætter med at vinde i både pgl lukket kval og galaxy starter.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.