Twistzz og Liquid lever videre i BLAST Open Lissabon.

Liquid overvinder forskrækkelse i BLAST Open

mithRs Liquid kom på hælene på map nummer to mod Imperial, men hev sejren hjem til sidst.

Det var vind eller forsvind for Liquid og Imperial, da de lørdag formiddag åbnede dag fire ved gruppespillet i BLAST Open Lissabon.

Her var det Liquid, og deres danske coach - mithR - der kom bedst fra land. De vandt Imperials map, Dust2, med de overbevisende cifre 13-4 efter en pauseføring på 10-2.

Efterfølgende, på deres eget map - Nuke - troede mithRs og co. så nok, at de bare skulle lukke kampen, men de endte i stedet med at komme på hælene.

Trods en smal føring på 7-5 ved pausen til Liquid, var det Imperial der sluttede bedst af. Med en flot T-side formåede det brasilianske hold at sikre en smal 13-11-sejr på Liquids bane.

Dermed stod der pludselig 1-1 samlet inden en vinder skulle findes på Anubis. Her fandt Liquid de gode takter frem fra Dust2, og leverede atter en magtdemonstration.

Med en 13-5-sejr på det tredje og afgørende map formåede Liquid, at overvinde forskrækkelse på Nuke.

Imperial
1 - 2
Liquid
Alle maps
Imperial K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Santino 'try' Rigal 42 - 40 +2 82.6 76.3% 1.06
Brasilien Kaiky 'noway' Santos 36 - 39 -3 68.9 74.6% 0.98
Brasilien Lucas 'decenty' Bacelar 38 - 41 -3 63.3 61.0% 0.83
Brasilien Richard 'chayJESUS' Seidy 35 - 46 -11 56.2 55.9% 0.77
Brasilien Vinicius 'VINI' Figueiredo 28 - 47 -19 66.2 64.4% 0.77
Liquid K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Canada Russel 'Twistzz' Van Dulken 49 - 36 +13 94.5 79.7% 1.34
Guy 'NertZ' Iluz 46 - 43 +3 88.6 69.5% 1.24
Canada Keith 'NAF' Markovic 42 - 36 +6 82.9 76.3% 1.17
Roland 'ultimate' Tomkowiak 41 - 33 +8 69.7 79.7% 1.15
Australien Justin 'jks' Savage 33 - 32 +1 52.8 74.6% 0.96

Sejren sikrer Liquid endnu en dag i København, hvor gruppespillet afvikles. Her skal de søndag op imod taberen af mødet mellem G2 og The MongolZ.

G2 og The MongolZ tørner sammen senere lørdag aften.

Ovenpå nederlaget er Imperial til gengæld ude af BLAST Open Lissabon. De ender på en delt sidsteplads i turneringen sammen med Astralis, The Huns og taberen af den næste kamp - M80 mod FURIA.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.