cool4st og de resterende Chinggis-krigere skal til majoren.

Mongoliet får to hold med til majoren

The MongolZ bliver ikke det eneste hold fra Mongoliet ved majoren i Austin. Chinggis Warriors følger dem til USA.

Aldrig før har Mongoliet haft to hold med til en major, men det bliver der lavet om på i år. Både The MongolZ og Chinggis Warriors tager turen til Austin til sommer.

Dermed bliver Mongoliet også det andet asiatiske land, der har to hold med ved majoren i USA. Også Kina har to hold med når det går løs med årets første major i juni måned. Både Lynn Vision og TYLOO skal repræsentere Kina.

The MongolZ var allerede på forhånd sikret en majorplads. De er sågar med i majorens tredje stadie. Det andet hold fra Mongoliet skulle findes gennem den ene af tre asiatiske MRQ-turneringer, via kvalifikationen i Mongoliet og Vestasien.

MRQ-turneringen i Mongoliet og Vestasien havde deltagelse af tre hold fra Mongoliet og ét fra Indien, så chancerne var på forhånd gode. Og de blev blot endnu bedre på tredjedagen, hvor det stod fast, at to hold fra Mongoliet skulle møde hinanden i MRQ-turneringens finale.

Således besejrede mongolske Chinggis Warriors indiske Gods Reign i consolidation-finalen torsdag formiddag. Det sikrede holdet fra Mongoliet en plads i finalen mod landsmændene Eruption, som tidligere havde besejret netop Chinggis Warriors i upperbracket-finalen.

Denne gang gik det dog ikke som sidst de to mongolske mandskaber mødtes. Chinggis Warriors tog revanche med en samlet 2-1-sejr, efter at have været nede 0-1. De vandt de sidste to maps 13-9 og 13-10.

Det blev dermed ikke blot til revanche for Chinggis-krigerne. De tog mere end bare det, da de med sejren også sikrede sig en historisk plads ved den kommende major.

Eruption
1 - 2
Chinggis Warriors
Alle maps
Eruption K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Tengis 'sk0R' Batjargal 49 - 46 +3 79.6 69.1% 1.11
Uuganbayar 'NEUZ' Nyam-Otgon 49 - 48 +1 74.1 58.8% 1.01
Telmen 'MagnumZ' Khurelkhuu 36 - 34 +2 57.6 79.4% 0.94
Davaasuren 'fury5k' Ganbaatar 44 - 49 -5 68.3 63.2% 0.91
Tengis 'sideffect' Purevsuren 36 - 49 -13 71.0 60.3% 0.89
Chinggis Warriors K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Ariunjargal 'ariucle' Yadam 58 - 41 +17 81.8 69.1% 1.26
Tugserdene 'Efire' Erdenebold 50 - 43 +7 75.7 72.1% 1.11
Sodbileg 'cool4st' Batbaatar 41 - 39 +2 68.1 80.9% 1.06
Unudelger 'controlez' Baasanjargal 44 - 48 -4 79.6 67.6% 1.00
Undrakhbayar 'ROUX' Zolbayar 31 - 44 -13 55.0 61.8% 0.80

Chinggis Warriors træder ind i majorens første stadie, ligesom alle de andre hold, der kvalificerer sig - eller allerede har kvalificeret sig - gennem MRQ-turneringerne rundt om i verden.

Det var i øvrigt enden på de tre regionale asiatiske kvalifikationer, og de fire asiatiske majordeltagere - udover The MongolZ - er nu fundet.

Disse hold har indtil videre kvalificeret sig til majoren i Austin:

  • HEROIC

  • Danmark OG

  • Nemiga

  • BetBoom

  • Sverige Metizport

  • Brasilien Imperial

  • Brasilien Fluxo

  • USA Complexity

  • Verden Wildcard

  • Lynn Vision

  • TYLOO

  • Australien FlyQuest

  • Chinggis Warriors

Nu er der blot tre billetter tilbage til majorens første stadie. De bliver uddelt i løbet af torsdagen og natten til fredag.

Astralis kan sikre sig den ene af de tre med en sejr over ukrainske B8, i den sidste og afgørende kamp i den europæiske MRQ-turnering.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.