
OverDrive: "Astralis på randen af konkurs"
Astralis er netop gået glip af deltagelse ved majoren for femte gang i træk.
Det er den sørgelige kendsgerning efter de tabte i overtid på tredje map til ukrainske B8 i den allersidste kamp i den europæiske MRQ.
Og det kan meget vel komme til at få fatale konsekvenser for danmarks største organisation indenfor esport, ifølge russiske OverDrive.
Han skriver på sin Telegram-konto, at Astralis er på randen af at gå konkurs, og at de nu kun har to muligheder: Enten at lukke organisationen eller at sælge den til nye ejere!

OverDrive er kendt på scenen for sine mange posts om transferrygter, og det er ikke dem alle, der går i opfyldelse. Han er samtidig en del af organisationen Spirit, hvor han arbejder som talentspejder.
Danske Bubzkji er også skeptisk overfor udmeldingen, men medgiver dog, at det godt kunne være en realitet, hvis investorer vil have deres indskud igen. Han henviser til de mange millioner kroner, som Astralis solgte deres LEC spot i League of Legends for, som en grund til, at de ikke burde være tømt for penge endnu.
No way.
Er de profitable år for år? Højst sandsynligt ikke, med 0 major-deltagelser og en dyr spillertrup. Men de solgte deres LEC-plads for mindre end 2 år siden for 153 millioner DKK (23 millioner dollars).
Så vidt jeg forstår og ved, er størstedelen af gælden relateret til investorer. Hvis investorerne vil have deres penge tilbage fra salget af LEC-pladsen, kan det føre til en likviditetsdød. Men jeg tvivler på, at de gjorde / vil gøre det, når de ved, at de opererer med negativt cash flow.
Se opslaget i bunden af artiklen.
Udbetalingen fra salget af LEC-pladsen til AK-Game SAS, der er et datterselskab af Karmine Corp, skulle udbetales i rater i perioden 2023-2025. Det er ikke redaktionen bekendt, hvor meget af den samlede sum, der er betalt allerede, eller hvornår den sidste udbetaling finder sted. Det samlede beløb skulle løbe op i 112 millioner kroner efter skat.
De mange glippede majordeltagelser for Astralis har utvivlsomt gjort ondt på økonomien, for det er ikke småbeløb, som organisationerne kan tjene ved at være med i de Valve-sponsorerede turneringer.
I gennemsnit skulle organisationerne antageligt have tjent omkring 30 millioner kroner på salg af kapsler sidste gang BLAST afholdt en major. Det var i Paris i 2023.