
Talent på lån i AMKAL
ArtFr0st er 23 år.
Det er lidt ældre end mange af de andre spillere, man normalt giver betegnelsen talent, men det hænger stadig ved russeren.
Grunden til det er nok, at han har imponeret på sine hold over de seneste år, men har gang på gang måtte opgive sin plads til mere etablerede AWP'ere, der allerede har fået stjernestatus.
Først var det i Spirit, som han blev forfremmet til efter halvandet år på akademiholdet. Organisationen fik muligheden for at hente sh1ro til holdet, og den ville de ikke lade glippe.
Derefter imponerede ArtFr0st i PARIVISION i et år, før han igen blev bænket, denne gang til fordel for Jame.
Nu er han kommet på låneaftale hos AMKAL, der bænkede hele deres gamle hold i januar efter en skuffende sæson.
ArtFr0st er en del af en ny og yngre udgave af AMKAL. Organisationen hentede tommy til for at erstatte molodoy, der blev købt af FURIA, men nu har ArtFr0st altså fået lov til at svinge stokken i de kommende turneringer, mens tommy udvikler sig, skriver organisationen.
AMKAL består nu af:
-
sstiNiX
-
AW
-
kAlash
-
sFade8
-
ArtFr0st (På lån)
-
eksiver (Coach)
-- -
tommy (Udskifter)
-
Forester (bænket)
-
sm3t (bænket)
-
syvat (bænket)