
ASTRALIS LUKKER TALENTHOLDET
Astralis har valgt at lukke ned for deres talentafdeling.
Efter fire år er det slut med Astralis Talent, skriver organisationen i en pressemeddelelse.
Den store beslutning er taget for at sikre en sund økonomi og strømline organisationen, står der i opslaget fra Astralis på X.
I vores fortsatte bestræbelser på at effektivisere organisationen og sikre en sund forretning, må vi desværre meddele, at vi indstiller driften af Astralis Talent.
Det har været en prioritet for os at være en del af det danske økosystem omkring talentudvikling, og vi vil gerne takke alle, der har været involveret gennem de sidste 4 år, herunder spillere, trænere, medarbejdere, konkurrenter, turneringsarrangører og kolleger.
Vi vil fortsat følge den danske talentscene tæt og ønsker alle, der arbejder med de fantastiske unge spillere, alt det bedste fremover.
Astralis havde deres akademihold i fire år, hvor de nåede at have spillere under sig som Zyphon, Altekz, MistR, Fessor, Patti, br0 og Xyp9x for en kort stund.
Holdet nåede at vinde POWER Ligaen to gange i sæson 22 og 23. Her blev det også til MVP'er til deres spillere Patti og br0.
Det blev også til førstepladser ved Gamebox 2022, NPF Invitational 2022, MistGames Heroes of Tomorrow Spring 2022, Energive Cup 2022 og United21 League Season 29 blandt andet.
Sidste sæson af POWER Ligaen blev dog lidt af en skuffelse, hvor holdet rykkede ned til 1. divisionen efter at tabe i relegation til Prestige Esport.
Udmeldningen om nedskæringen i Astralis kommer i forlængelse af nyheder og rygter om, at Astralis er i økonomiske problemer og kigger på muligheder for at sælge forretningen.
Astralis Talent var:
-
Zanto
-
ANSG1
-
suma
-
kroK
-
kiR
-
Rytter (Coach)