
Perfecto gør comeback: Stand-in ved IEM Dallas
For første gang i over et år er den russiske anker tilbage på den store scene, når han trækker i BC.Game-trøjen i USA.
Det annoncerede BC.Game tirsdag på det sociale medie X.
Efter jkaem blev bænket, er der nu blevet plads til Perfecto på holdkortet. Den russiske stjernespiller vender dermed tilbage for en kort stund. Han spillede senest ved den lukkede kvalifikation til PGL Bukarest med Roler Coaster.
Hans seneste kontrakt var dog under tiden hos Cloud9, hvor projektet om et russisk superhold mislykkedes. Han sad på bænken i den amerikanske organisation indtil den 15. april, da han blev fritstillet fra holdet.
Perfecto har spillet 10 HLTV-kampe i 2025, hvor han har præsteret med en rating på 1.14. IEM Dallas begynder den 19. maj, hvor han igen får chancen for at krydse klinger med verdenseliten.
BC.Game stiller således op til IEM Dallas 2025:
-
pr1metapz
-
nawwk
-
CYPHER
-
nexa
-
Perfecto
-
cube (Coach)
-- -
jkaem (Bænket)