AGF hiver siNde ind på prøve
Det er kun lidt over to måneder siden, at AGF præsenterede deres nye esportsatsning, som blev lavet sammen med Systematic og eSport Service, men allerede nu bliver der skiftet ud på CS:GO holdet.
Det er Kristou, som får en pause på ubestemt tid. Ifølge AGF's egen annoncering har Kristou brug for ikke at blive ført for hurtigt frem, og derfor tager han sig nu en pause fra holdets startfemmer.
Det giver AGF mulighed for at prøve den noget ældre og mere erfarne siNde af, som NoTaN1dgl kender fra tiden i Alpha, hvor de sammen nåede op på POWER ranking top 10.
Tilføjelsen af 26-årige siNde glæder sportschef Michael Rüsz, da holdet nu bliver tilført noget erfaring, mens siNde også overtager caller-rollen fra TMB:
siNde passer rigtig godt ind på flere punkter. Vi har søgt efter en erfaren spiller til at støtte vores meget talentfulde, men også unge spillere i deres udvikling. Og siNde vil blive en god erfaren støtte at få ind til holdet og han matcher vores træner Faagan godt og det giver noget tiltrængt erfaring ind på holdet.
AGF har haft en blandet opstart, da de har skuffet til blandt andet GGW #23, mens det går dog okay i ESEA Main, hvor de ligger nummer 29 med ni sejre og fire nederlag.
AGF Esport består nu af:
- TMB
- NoTaN1dgl
- chr1s
- zER0B0y
- siNde (På prøve)
- FaagaN (Coach)
- Kristou (Bænket)