Stemningsrapport: Ikke tilfredse med ølpriserne
Det er ved at være nogle timer siden, at Bella Centeret slog dørene op til dette års Copenhagen Games. Det er derfor også blevet tid til en stemningsrapport fra Bella Centeret.
Det bliver en dyr fornøjelse
Den største overraskelse for mange har klart været priserne i caféen. Her skal du have den store pung med, hvis du vil forsyne dig med en masse mad og kolde drikkevarer. Her er det specielt de gyldne dråber fra Tuborg, som koster intet mindre end 38 kroner for 33 cl, der har skabt utilfredshed.
Caféen har et fint udvalg af både fastfood og i den mere sunde ende. Priserne følger dog desværre også ølpriserne, hvor en fransk hotdog koster 30 kroner, mens du kan købe en sandwich for 55 kroner.
Området omkring caféen er her til aften mere eller mindre tomt. Folk spiser deres hotdog, men så er det også videre igen. Der er ikke rigtig stemning omkring "baren", da baren nærmest er ikke-eksisterende. Dette er mere et cafeteria, hvor man kan spise sin mad og drikke sin sodavand.
Dust2.dk har snakket med flere spillere, som har ytret, at de ikke vil gøre brug af koisken, da det er for dyrt. Flere har derfor allerede medtaget eget mad og drikkevarer, men det vides ikke, om det er tilladt.
Forsinkelser i FirmaCS
Dagen i dag har budt på FirmaCS, men der er selvfølgelig ingen Copenhagen Games uden delay. Turneringen er derfor også blevet to timer forsinket, hvilket resulterer i, at finalen slutter væsentlig senere end planlagt.
Forsinkelserne skyldes, at admins havde lavet lydfejl på scenen, hvilket gjorde, at den første FirmaCS kamp måtte udskydes til admins havde fået styr på fejlen. Det blev dog rettet og der burde derfor ikke være problemer til de andre dage.
Det bliver spændende at se, om arrangørerne kan få startet gruppespillet i morgen til tiden, eller vi som vanen tro skal starte ud med time lange forsinkelser.
Næsten ingen problemer med netværket
Flere af holdene har været tidligt ude i Bella Centeret, hvor de alle har været i gang med at sætte alt deres gear op. Efterfølgende har nogle hold valgt at pracc herude, for at være helt klar til den svære vej mod Main turneringen.
Selvom de fleste nu er ankommet, tilsluttet deres computer og sidder på nettet, har der ikke været nogle problemer med netværket. De eneste problemer med netværket har været, når spillere har forsøgt sig på online servere.
Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke kommer problemer i morgen klokken 10:00, når gruppespillet bliver skudt i gang. Sidste år havde Copenhagen Games nemlig både internet- og serverproblemer.
Stande og aktiviteter
Der er flere forskellige stande som sædvandlig til Copenhagen Games. Her kan du eksempelvis møde Esport skoler, snakke med forskellige virksomheder og prøve det nyeste gear af.
Du har også mulighed for at vinde forskelligt gear ved diverse stande. Her har Razer for eksempel valgt at køre en stor bus ind, hvor du kan konkurrere i PUBG.
Overraskende stille trods højt humør
På trods af høje ølpriser og problemer med online servere, så er humøret stadig højt her ude i Bella Centeret. Flere har samlet sig omkring scenen, hvor FIrmaCS bliver spillet og der bliver hjulpet og heppet på de to mandskaber.
Der er dog stadig mere eller mindre stille rundt omkring spillerne, og vendingerne som "SYGT MATES" og "HVAD KAN I?", må lade sig vente til i morgen, hvor det for alvor går løs. Der flyver kun jubel og highfives gennem luften oppe ved scenen, hvor finalen i FirmaCS er i fuld gang.
De næste par dage
Dust2.dk vil være på pletten hele weekenden, hvor vi vil lave interviews, køre liveopdateringer og meget, meget mere. Har du noget, som du godt vil ser herude fra, så kom gerne med imputs.
Vi ser frem til nogle gode dage ude i Bella Centeret, hvor vi forhåbentlig får fundet en løsning på den ølpris!