29. januar 2019 kl. 15:39
Copenhagen Flames henter Console
Det danske hold er nu igen fem aktive spillere, da Console overtager pladsen, som sycrone efterlod.
Copenhagen Flames er nu igen fuldtallig, da den danske organisation har skrevet under med den tidligere Tricked- og Alternate-spiller, Console.
23-årige Console kommer til at erstatte sycrone, som blev vejet og fundet for let den 18. januar, hvor han blev sorteret fra i forsøget på at finde en spillestil, som alle på holdet kunne blive enige om.
Console har tidligere vundet Copenhagen Games sammen med Singularity, som var hans helt store gennembrud. Senere blev det til en kontrakt i Tricked, hvorefter HUNDEN hentede ham til tysk CS.
I Alternate fik Console dog aldrig for alvor succes, og det resulterede i en plads på bænken, og nu skal han forsøge at rejse sig igen under flammens banner.
Copenhagen Flames består nu af:
- røj
- Farlig
- HooXi
- Basso
- Console
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.