NaToSaphiX er ude af sin kontrakt med Sprout
I går kunne NaToSaphiX offentliggøre på hans Twitter, at han ikke længere er på kontrakt hos tyske Sprout. Derfor er det nu muligt at hente den danske AWP-spiller.
Tilbage i december måned blev NaToSaphiX sendt på bænken i Sprout, men nu er danskeren klar på nye udfordringer.
NaToSaphiX blev officielt en del af Sprout tilbage i februar 2018, og her svingede han AWP'en for den tyske organisation helt frem til december 2018.
Den danske AWP-spiller viste ellers rigtig flotte takter under Sprout-fanen, hvor han blandt andet for hele 2018 havde en 1.16 rating. Derudover blev det blandt andet også til en 1.-2. plads til den åbne EU Minor kvalifikation.
Nu er han klar på et nyt eventyr, og her har han tidligere ytret i et interview til HLTV.org, at han ikke er bange for at tage til NA eller skifte AWP'en ud.