OpTic slår North over tre maps
Den niende sæson af ESL Pro League startede her til aften med en ren danskerduel imellem North og OpTic. North skulle se om de kunne ridde videre på deres fine resultat fra StarSeries, imens OpTic skulle bevise sig i deres første LAN kamp med deres nye lineup.
Kampen startede ud på Overpass, som var valgt af OpTic. Her fulgtes de to hold godt ad på begge sider, og derfor endte kampen også i overtime. Her var OpTic lige en tand bedre, og vandt mappet med 19-16.
Andet map var Train, hvor North hurtigt viste, at den havde de noget bedre styr på end OpTic. 9-6 på Norths T-side blev til en samlet sejr på 16-9 efter at OpTic havde svært ved at bryde Norths CT-side.
Sidste map var Nuke, hvor OpTic hurtigt gjorde det svært for North. OpTic startede på T-siden, og førte ved sideskiftet med 8-7 over deres rivaler. Det var nok til at OpTic med en god CT-side kunne lukke kampen med en sejr på 16-11.
Det er dog ikke den sidste kamp fra ESL Pro League i dag. Om lidt begynder kampen mellem ex-Space Soldiers og mousesports, hvor det bliver LAN debut for karrigans nye mousesports' mandskab.
Du kan se kampen på streamet herunder: