karrigan og Rejin er en sejr fra arenaen
mousesports er nu blot én sejr fra Jyske Bank Arena, da karrigans tropper netop har besejret Renegades i lowerbracket.
De to hold startede ud på Nuke, som Renegades havde valgt, men det er også et ganske fint map for mousesports, så der var lagt op til et brag af et map.
karrigans mousesports spillede en fin CT-side, men da det var Renegades' tur til at spille i de blå dragter, klarede de sig lige akkurat bedre end mousesports, og derfor endte det australske hold med at sejre 16-14.
På næste map rejste mousesports sig, selvom spillerne så meget skuffede ud efter nederlaget på Nuke.
karrigan og coach Rejin styrede mousesports til en fremragende T-side på Train, og derfor kunne det internationale hold hurtigt lukke kampen som CT.
Det hele skulle derfor afgøres på Inferno, hvor Renegades kom bedst fra land, men selvom mousesports kom bagud, kæmpede de sig tilbage, og det endte derfor med at blive en rimelig komfortabel sejr.
mousesports' næste kamp er mod ATK i aften klokken 19:10, og vinder de den, er de videre til kvartfinalen.