blaq slår sig sammen med fire gymnasieelever
blaq har længe spillet sammen med gymnasieholdet Campus Vejle Spar Nord, men nu har han valgt at blive en fast del af holdet, der tæller spillere som brzer og Qu1sten.
Det skriver blaq selv på Twitter, hvor han roser de unge holdkammeraters vilje til at udvikle og forbedre sig.
De har dog stadig til gode at slå igennem, for i sidste sæson af JoyBuggy.dk 1. Division X blev det blot til tre sejre, hvilket resulterede i en 9. plads. Den plads får holdet chancen for at revanchere, når de også deltager i 1. Division i den kommende sæson.
blaq er bedst kendt for sin tid i AGF, hvor han var med til at sikre holdet en plads stabilt i top 10. I december 2019 blev han dog sat uden for, og den 25-årige spiller har derfor taget et skridt tilbage for at arbejde sig op igen med dette gymnasie-projekt.
Campus Vejle Spar Nord består af:
- blaq
- brzer
- Qu1sten
- Kraghen
- Niemann