LOMME tager afsked med Heroic
Heroic står fra dags dato uden en coach bag sig, da organisationen har offentliggjort, at LOMME ikke længere er blandt holdet.
LOMME har været en del af Heroic siden midten af august 2019, hvor han siden da har hjulpet holdet op til en 14. plads på HLTVs rangliste, som de sidst befandt sig på i marts måned.
Heroic-spillerne og LOMME var dog for få uger siden under organisationen FunPlus Phoenix i stedet, men efter es3tag blev solgt til Astralis, trak FPX sig fra købsaftalen med Heroic. Det betød blandt andet, at spillerne og LOMME hverken deltog i ESL Pro League for Heroic, men heller ikke i Flashpoint for FPX.
LOMME og kompagni har dermed stået i en underlig situation, og i takt med det blev Snappi sat på bænken, hvorefter TeSeS og niko blev rygtet på vej ind i holdet. TeSeS er siden da offentliggjort som holdets fjerde spiller, mens det endnu ikke er blevet bekræftet, om niko er holdets sidste.
Nu står holdet også uden en coach, da LOMME har valgt at tage afsked med Heroic. Dust2.dk fik afklaret fra hovedpersonen, at han selv valgte at forlade holdet, mens hans kommende planer er at begynde på et nyt studie efter sommeren.
Heroic står derfor uden en femte fast spiller og en coach, da Snappi fortsat er bænket. Det betyder derfor, at Heroic i øjeblikket ser således ud:
- stavn
- cadiaN
- b0RUP
- TeSeS
- Snappi (bænket)
- es3tag (bænket, solgt til Astralis)