Esport Danmark offentliggør redegørelse

Esport Danmark sætter nu ord på, hvorfor posten til kommunikationsbureauet Sincera lyder på over 600.000 kr., og hvordan budgettet til eSportligaen kunne skride så voldsomt.

Sincera har udarbejdet strategier, hjulpet med mødeafholdelse og været med til at udarbejde et etisk kodeks, mens eSportligaens underskud samt en ekstraudgift på 90.000 kr. skyldes den store budgetoverskridelse.

Det fremgår af den redegørelse for regnskabet fra 2017 til 2019, som Esport Danmark netop har offentliggjort.

Den forhenværende formand Thomas Koed fik ubevidst sat fokus på Esport Danmarks regnskab, da han til TV2 udtalte, at kassen var tom og i samme ombæring efterlyste flere penge.

Den tildelte halvanden million kroner fra Slots- og Kulturstyrelsen var altså brugt op.

Det fik blandt andre Dust2.dk til at grave i regnskabet, hvor kommunikationsbureauet Sincera var en meget stor post, mens også eSportligaen endte med at koste langt mere end budgetteret.

En masse strategier

I redegørelsen skriver Esport Danmark selv, at aftalen med Sincera var prissat til 406.250 kr. over en toårig periode. Det har blandt andet resulteret i et nyt logo samt en række forskellige strategier.

Forbundet indgik i start 2018 en samarbejdsaftale med Sincera om strategisk og konceptuel udvikling. Aftalen løb i 2 år og var prissat til kr. 406.250. Herunder er der udviklet en ny grafisk identitet for forbundet, nyt logo, bannere m.m. Nyt website lanceret i Q2 2018 (som den nye bestyrelse lukkede i Q1 2020). Der er udarbejdet en skriftlig strategi for forbundets virke i esporten og politisk sparring for at nå i mål med nye initiativer i 2018. Dertil hjulpet tidligere bestyrelse i forbundet med organisering og opgavefordeling.

Alt fra overordnet strategi, finansieringsstrategi, rekrutteringsstrategi, SoMe strategi, medieovervågning, mødeafholdelse m.v.

Esport Danmark skriver også, at Sincera derudover har været med til at udarbejde et etisk kodeks til foreninger og klubber, mens et projekt i Hvidovre Kommune kaldet eHOOD også er startet.

Når betalingen så løber op i knap 620.000 kr., skyldes det, at Esport Danmark har gjort brug af Sincera i flere timer end forventet, og det er sket via en klippekortsaftale til 12.500 kr. for 10 timer.

eSportligaen giver underskud

I regnskabet fremgår eSportligaen også som en interessant post, da der er budgetteret med 73.333 kr., men det endelige beløb i perioden 2017-2019 endte med at lyde på lige over 211.000 kr.

Det skyldes blandt andet et underskud hver sæson på 30.000 kr., som Esport Danmark skal dække, mens der i alle sæsonerne er kommet yderligere en regning for at afvikle finalerne.

Derudover skyldes overskridelse af budget yderligere en ’event partner betaling’, som forbundet ikke var orienteret om fra start, men som forbundet valgte at betale for at kunne afvikle ligafinaler. En ekstraregning på 30.000 kr. pr. sæson, altså kr. 90.000.

Regnestykket over de tre sæsoner lyder altså på 30.000 kr. for markedsføring, 90.000 kr. til at dække underskuddet og 90.000 kr. til event partner betaling, som giver en samlet udgift på 210.000 kr.

Den nye bestyrelse, som blev valgt i oktober 2019, har sidenhen trukket Esport Danmark ud som medejer af eSportligaen.

Rejser til Taiwan og konsulentarbejde

Esport Danmark redegør også for posten 'Internationalt arbejde' på 73.733 kr., der primært består af betaling for coaches til IeSF World Championship samt Esport Danmark repræsentanters rejser til Taiwan i forbindelse med førnævnte turnering samt møder.

Posten 'Honorarer og kilometerpenge' på 156.433 kr. udgøres primært af tre måneder i 2018, hvor to bestyrelsesmedlemmer blev lønnet.

I 2018 havde forbundet 2x 3-måneders honoreret konsulentarbejde for to bestyrelsesmedlemmer ifm. foreningsarbejde. Det var på 14.400 kroner pr. person, altså i alt kr. 86.400 for seks måneders fuldtidsarbejde.

Derudover er posten blevet brugt på at refundere udgifter, som bestyrelsesmedlemmer har haft i forbindelse med talent camps og generelt til at dække kilometerpenge, skriver Esport Danmark.

Til slut slår redegørelsen også fast, at samarbejdet med Sincera er ophørt, mens bestyrelsen nu vil kigge fremad og forsøge at indfri det uforløste potentiale.

Du kan finde hele redegørelsen, som er blevet sendt til Dust2.dk, ved at trykke her. Regnskabet, som der redegøres for, kan læses her.

#1(Med 0 svar)
6. maj 2020 kl. 14:07
Bubski
Dust2 MVP
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
talentløst :D

Simpelthen tilgrin at nogen total gøglere får disse midler til rådighed
#2(Med 4 svar)
6. maj 2020 kl. 14:13
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
SoMe strategien ser da ud til at have virket! 157 følgere på Twitter (vel det førende sociale medie i esport?) og seneste opslag er fra april 2019.
#5(Med 2 svar)
6. maj 2020 kl. 14:30
JawBreaker
Hvor henne læse du om deres SoMe strategi? :-)
#7(Med 1 svar)
6. maj 2020 kl. 14:32
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Første citat
#8(Med 0 svar)
6. maj 2020 kl. 14:33
JawBreaker
Tjek, ledte efter det men kiggede de forkerte steder.. :-D

Men den må man da sige har fejlet .. :D
#9(Med 0 svar)
6. maj 2020 kl. 14:36
OJ1738
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Det er vel ikke sikkert at de har eksekveret på de forskellige strategier de er blevet præsenteret for?

Ellers enig i at det er et projekt der som helhed er gået i vasken ift. de midler de har haft til rådighed. Kunne være fedt at have dem på jeres show, live dust2 vs Esportdanmark.
#3(Med 4 svar)
6. maj 2020 kl. 14:15
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Beskrivelsen af Sinceras opgave er godt nok elastik i metermål.

Umiddelbart har man hældt 600.000kr. ud i lokummet, hvilket er 100.000 mere, end man havde planlagt at bruge på varm luft i sorte sække....
#24(Med 3 svar)
6. maj 2020 kl. 16:16
nkolaj_
Astralis
Guld Sæsonkort Sæson 16
Husker jeg forkert eller var Koed involveret i Sincera? Ville være rart med en bekræftelse at der ikke er flydt penge retur til folk i Esport Danmark som konsulenter for Sincera...

Uanset, kan man læse af Sinceras regnskab at honorarene fra Esport Danmark har udgjort en stor del af deres omsætning for perioden 2017- 2019.
Ps. Mon også at det er Sincera der har designet deres revisors logo. 😂

datacvr.virk.dk/data/offentliggorelse?dl_ref=ZG9rd..
#26(Med 0 svar)
6. maj 2020 kl. 16:44
Opal
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Om han var involveret i virksomheden ved jeg ikke, men Koed og den ene ejer går vist langt tilbage på personligt plan, hvis jeg ikke husker helt skævt.
#34(Med 0 svar)
6. maj 2020 kl. 19:15
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Hvis det er tilfældet, så bør der indgives politianmeldelse for mandatsvig. Og det er ikke noget, jeg bare slynger ud for at male med store bogstaver.
#35(Med 0 svar)
6. maj 2020 kl. 19:39
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
De kender hinanden fra Venstre. Han kørte så vidt jeg kan forstå hendes borgmesterkampagne.
#4(Med 0 svar)
6. maj 2020 kl. 14:29
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Haha 🤥
#6(Med 6 svar)
6. maj 2020 kl. 14:32
JawBreaker
Tjaa, det ser jo ikke sådan helt vildt godt ud. Men så er det jo hellere ikke værre. De har været uheldige med et konsulent bureau som ikke har gjort deres arbejde godt nok. Men det virker jo ikke til der er sket noget fusk eller pengene er røget i lommerne på folk selv. (ret mig da gerne hvis jeg tager fejl)
#13(Med 2 svar)
6. maj 2020 kl. 15:24
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Det er ikke uheldigt, at man budgetterer med 400 lapper til noget underligt, udefinerbart konsulent-vrøvl. Det er inkompetent.

Det er uheldigt at budgettet skrider for esportligaen.
#15(Med 1 svar)
6. maj 2020 kl. 15:27
JawBreaker
De kunne jo på forhånd ikke vide hvordan det ville gå. Det ser man MASSER af i erhvervslivet i dag, at konsulent virksomheder ikke lige lever op til det de lover. Det selvfølgelig ikke godt nok, men det jo ikke unormalt.
#18(Med 0 svar)
6. maj 2020 kl. 15:43
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Det de lover - de har ikke lovet noget synderligt konkret, jf. redegørelsen. Altså har man hældt en halv million ud på noget, som man ikke kan sige hvad er. Det virker amatøragtigt.
#21(Med 2 svar)
6. maj 2020 kl. 16:04
fremilyset
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Du er med på at ham Thomas koed er venner med folk i det konsulent bureau som er brugt ikke :)? De har i hvert fald en fortid sammen
#37(Med 1 svar)
6. maj 2020 kl. 20:02
JawBreaker
Det var jeg ikke klar over, men så skal det vel politianmeldes?
#39(Med 0 svar)
6. maj 2020 kl. 20:48
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Hvis man har mandat til at handle på foreningens vegne, men misbruger sit mandat til at pleje en interesse, som ikke er foreningens, så peger pilen på mandatsvig.

Der kan sagtens være en masse detaljer, som gør, at det ikke er mandatsvig men “bare” dårlige beslutninger. Men jeg tænker, at jeg ville politianmelde det, så man kan få det undersøgt til bunds. Altså hvis jeg sad i bestyrelsen og var dem, der nu skulle pleje foreningens interesser.
#10(Med 0 svar)
6. maj 2020 kl. 14:37
KarK
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
For mig personligt er jeg glad for alle ændringer i ovenstående.

Sorry to say, men hvad har foreningsarbejdet givet til foreningerne ? Jeg har aldrig snakket med en :)
#11(Med 0 svar)
6. maj 2020 kl. 14:44
rEkZA
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Det nogen meget fine ting de skriver om dem Sincera, hvor er produktet? - 600 fucking tusinde! - man kunne købe en bil til hver person der vandt Esportligaen + coach

Kan man finde den skriftlige strategi som Sincera har udarbejdet nogen steder?
#12(Med 0 svar)
6. maj 2020 kl. 14:55
Opal
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Fedt at der er kommet en redegørelse og at den nye (og voldsomt kompetente) bestyrelse der fremad! Jeg er personligt glad for at Koed valgte at træde af, da jeg aldrig har stolet på ham i forbindelse med ESD.

God vind fremover for alle parter!
#14(Med 0 svar)
6. maj 2020 kl. 15:24
FROYYY
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
I det mindste har de et logo til 406.205kr, til at kigge fremad med.
#16(Med 4 svar)
6. maj 2020 kl. 15:33
noche
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
Hvis den tidligere, og/eller den nuværende bestyrelse ikke er i stand til selv at formulere diverse strategier, så skal de finde sig noget andet at lave og få mere kompetente personer ind. Jeg har en stor tiltro til den nuværende, men flere af de nuværende medlemmer må have godkendt beslutningen. Det arbejde Sincera har leveret er præcis det arbejde en bestyrelse skal kunne levere selv ellers er den inkompetent i forhold til formålet.

I det mindste sætter jeg pris på en redegørelse, jeg savner dog at vi får at se hvilke af strategierne, der så er bragt til live, og om man fra bestyrelsens side mener, at det har haft bare noget værdi.
#17(Med 3 svar)
6. maj 2020 kl. 15:37
Hateville
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Arh, sådan fungerer det altså ikke. Man hyrer tredjeparter ind til de strategier man ikke selv kan beherske.
#30(Med 1 svar)
6. maj 2020 kl. 17:57
QuaLy
Nej. Det gør man ikke altid. Magter man som org. ikke basic organisationsopgaver, er det selvf. værd at undersøge. Derfra kan man enten hyre til de ønskede stillinger (freelance eller fast). Ja, man kan også som f.eks. esport danmark finde et bureau, der kan overtage de ønskede områder(og betale for det ofc.)

"Dertil hjulpet tidligere bestyrelse i forbundet med organisering og opgavefordeling.

Alt fra overordnet strategi, finansieringsstrategi, rekrutteringsstrategi, SoMe strategi, medieovervågning, mødeafholdelse m.v."

Det er en omstændelig hjælp, de har haft brug for. Lidt hovedrystende, men så heller ikke mere.
#33(Med 0 svar)
6. maj 2020 kl. 18:17
Hateville
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Så er vi enige :)
#36(Med 0 svar)
6. maj 2020 kl. 19:56
noche
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
Ja, i det moderne samfund hyrer man ind, desværre. I min verden har man kompetencerne til, når man sidder i de positioner ellers bør man ikke være der ellers er der rig mulighed for at trække på scenen, der har masser af dygtige mennesker, der kan bidrage via fx frivillige arbejdsgrupper. Og ret skal være ret, hovedparten af dem som sidder i bestyrelsen sidder der fordi de kender scenen bedre end nogle andre, derfor er det også dem lettest at samle sig om strategierne. Dette var nok ikke tilfældet med den tidligere formand, og deraf nok starten på problemet, og hvorfor man fandt det nødvendigt med en 3. part, som intet kendskab havde heller. Sincera kunne muligvis have hjulpet med at sparke nogle døre ind politisk via lobbyisme, men det ser ikke ud til at det har været tilfældet ud fra redegørelsen - og spørgsmålet er om det er nødvendigt eftersom produktet i sig selv er så stærkt. Esport er kommet for at blive, og er allerede på vej ind politikkernes sind, som følge af at vælgere der følger esport bliver en større og større gruppe år for år.
Vi, som samfund, spilder alt for mange ressourcer på ligegyldige dyre konsulenter med diverse strategikort, som ingen alligevel husker eller gør brug af.
#19(Med 13 svar)
6. maj 2020 kl. 16:02
arNolder
Vinder af Dust2 Masters
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Sincera var prissat til 406.250 kr. over en toårig periode......Det har blandt andet resulteret i et nyt logo
Her får jeg det dårligt. når jeg ser resultatet som multimediedesigner

en der kan linke deres website som de har fået lavet?
#20(Med 9 svar)
6. maj 2020 kl. 16:03
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Hjemmesiden har den nye bestyrelse skrottet. De er i gang med at få lavet en ny, jeg mener det er sirr som har tilbudt at hjælpe dem med det.
#22(Med 8 svar)
6. maj 2020 kl. 16:05
arNolder
Vinder af Dust2 Masters
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Håber de vælger at gå i en ordenlig retning. det er godt nok mange penge har smide væk :/
#25(Med 7 svar)
6. maj 2020 kl. 16:24
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Mit arbejde er 100% frivilligt - jeg et desuden ganske sikker på at den "nye" bestyrelse nok skal bevise deres værd, hvis vi på den anden side giver dem en chance til 🙏👍
#27(Med 4 svar)
6. maj 2020 kl. 16:53
arNolder
Vinder af Dust2 Masters
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Sig til hvis der skal bruge feedback eller der skal laves seo ^^
#32(Med 3 svar)
6. maj 2020 kl. 18:14
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Tak mate! Det skal jeg huske. Pænt af dig at tilbyde! 👍
#42(Med 2 svar)
7. maj 2020 kl. 08:43
JERN
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Glæder mig til artiklen i 2023: "Dust2 undersøger regnskabet! Sirr får 400.000 for hjemmeside til esportdanmark"
#44(Med 0 svar)
7. maj 2020 kl. 10:02
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Haha :D
#46(Med 0 svar)
7. maj 2020 kl. 10:53
cellar32k
hahaha +1
#29(Med 1 svar)
6. maj 2020 kl. 17:31
Hateville
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Det ser ellers ud til, at du kunne have tjent en del penge for ikke særlig meget arbejde.
#31(Med 0 svar)
6. maj 2020 kl. 18:14
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Haha, jeg er nu ganske overbevist om at de nye bestyrelsesmedlemmer ved hvad de laver og, selvfølgelig, er meget opmærksomme og påpasselige med de midler de har og især får! 😃👍
#40(Med 2 svar)
6. maj 2020 kl. 21:38
Hani
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Du skal også tænke på at de altså var nødt til at hive et par ekstra timer, for at redigere det efter de blev gjort opmærksom på at det lignede ESPN's logo.
#41(Med 0 svar)
7. maj 2020 kl. 08:08
Juul
Guld Sæsonkort Sæson 15
Det var esportligaens logo der "lignede" ESPNs logo. Og jeg skriver "lignede" fordi det VAR ESPNs logo
#48(Med 0 svar)
7. maj 2020 kl. 11:59
diOnysos
Støttet Dust2.dk med 9 julekugler i 2019
Nej det var et 45 grader roteret logo fra Espergærde centeret.

Tjek selv ;)

e-c.dk/
#23(Med 1 svar)
6. maj 2020 kl. 16:06
Silan
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Jeg har sagt hvad jeg mener om deres budget for de sidste par år, jeg håber virkelig bare det er sidste gang der skal trækkes en streg i sandet. Jeg har stadig tillid til Byskov & co, men hvis der fremadrettet kommer flere dumme sager oven på hele Esport Danmarks historik, ryger den tiltro jo direkte i lokumet.

Jeg håber virkelig vi om 2-3 år kikker med andre øjne på ESD og griner af "de gamle dage".
#45(Med 0 svar)
7. maj 2020 kl. 10:05
fbyskov
Major deltager
Vinder af ELEAGUE Major 2017
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Ja, vi har lidt af en fortid at arbejde med, men det skal vi nok komme forbi.

Den nye strategi for 2020-2023 (lavet af bestyrelsen selv og ikke eksterne) ruller allerede og bliver taget godt imod. Og der er virkelig mange fra scenen selv, der byder ind, hvilket også er skønt. Jeg glæder mig også til at se, hvor vi er om 2-3 år.
#28(Med 0 svar)
6. maj 2020 kl. 17:26
ch1no
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Altid en joke når gamle "ILDSJÆLE INDEN FOR ESPORT" ligepludselig får en god position i noget de slet ikke har kompetencer i. Der bliver ikke taget ordentligt hånd om tingene, de tænker ikke over hvilke vilkår der kræves for at køre en sund forretning og som noche #16 fint pointerer er de gode til at smide opgaven videre på andre end dem selv - koste hvad det vil. De er i det hele taget ikke voksne nok til at varetage deres opgaver. Det er pinligt
#38(Med 0 svar)
6. maj 2020 kl. 20:36
Bjelanden
Hold kæft der er nogen som sidder med dollargrinet hele vejen ned i banken. Fy forhelvede for en skefuld.
#43(Med 1 svar)
7. maj 2020 kl. 09:47
sciNey
Esport Danmark har gjort brug af Sincera i flere timer end forventet, og det er sket via en klippekortsaftale til 12.500 kr. for 10 timer.

Over 1.200kr i timen?
Hvor man i forvejen skulle tro at de havde et godt samarbejde kørende.
#47(Med 0 svar)
7. maj 2020 kl. 10:58
Hateville
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
1.200 kr i timen er meget normalt.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.