Medie: North forhandler med Lekr0
I slutningen af sidste måned skrev HLTV en artikel om, at svenske Lekr0 havde afslået et tilbud fra danske MAD Lions, som i stedet endte med at hive innocent om bord på holdet.
Nu ser den svenske rifflers fremtid dog ud til alligevel snart at falde på plads, da han efter sigende er i fremskredne forhandlinger med danske North, som i skrivende stund blot har fire spillere på holdkortet.
Det erfarer DBLTAP baseret på adskillelige kilder tæt på holdet.
Hvis skiftet bliver en realitet, ville det være første gang, at Lekr0 ser uden for sit lands grænser, da han siden 2015 udelukkende har repræsenteret svenske mandskaber.
Her har han blandt andet været en tur i fnatic og GODSENT, mens han senest var at finde i NiP. Hos de svenske ninjaer agerede Lekr0 In-Game Leader i en længere periode, men han vil altså igen være at finde i en rolle som stjernespiller under MSLs vinger i North.
Hvis Lekr0 ender hos North, så kommer holdet til at se således ud:
- cajunb
- MSL
- aizy
- gade
- Lekr0