ImAPet trækker sig tilbage
Den amerikanske coach ImAPet, også kendt som Chet, trækker sig tilbage fra kompetitiv Counter-Strike. Det skriver hovedpersonen selv på Twitter.
Her fortæller han, at det er en beslutning, han har tænkt over i et stykke tid, og at han måske vender tilbage en dag. Han runder sit tweet af med beskeden om, at flere nyheder følger de kommende dage.
ImAPet førte det tidligere NRG-mandskab til en tredje-fjerdeplads ved StarLadder Berlin Major 2019, hvorefter de blev samlet op af Evil Geniuses. Under EG-banneret fulgte coachen holdet helt til tops, da de indtog førstepladsen på verdensranglisten i efteråret 2019.
Den 24-årige forlod holdet tilbage i april efter angiveligt at have været i konflik med to af spillerne. Slut-maj havde han dog fundet et nyt hjem i form af 100 Thieves, hvor han erstattede kassad.
Senest er det blevet til en andenplads i den amerikanske division af ESL Pro League for 100 Thieves, der som følge rykkede op til en placering som nummer 11 på HLTVs rangliste.
100 Thieves består af:
- jks
- AZR
- Gratisfaction
- Liazz
- jkaem