BLAST er blevet trukket med ind i en konflikt, som angiveligt allerede var løst.

Frontalangreb på Mads Øland

CSPPA og Mads Øland bliver nu atter udsat for massiv kritik.

De deltagende hold til BLAST Premier Fall stod tidligere i dag frem med en udtalelse, hvor de kunne berette, at CSPPA var gået bag om ryggen på dem, og på intet tidspunkt havde informeret dem om problemet mellem dem og BLAST.

I samme ombæring talte én af de 14 organisationers ejere med HLTV, og her blev der langet direkte ud efter Mads Øland og CSPPA.

De vil bare have profit i deres egne lommer, og denne skaber de gennem muligheder, de selv skaber ved at rive allerede fungerende systemer ned omkring dem.

Det handler om at skabe splittelse og konflikt - dem mod os. Størstedelen af holdene har aldrig snakket med CSPPA - selvfølgelig. Hvorfor skulle de det, når CSPPA ingen intention har om at gøre tingene bedre. Det er deres stil. Forvirring og misinformationer bare for at skabe kaos.

Her argumenterer organisationsejeren altså for, at CSPPA ikke ønsker andet end at skabe splid mellem organisationerne, spillerne og turneringsarrangørerne.

Dette, udtaler ejeren, gøres ved hjælp af metoder, som er velkendte inden for andre sportsgrene, men som ikke er kendte inden for esport, da det er en helt ny industri - og dermed netop perfekt til CSPPAs metoder.

Organisationsejeren udtaler ligeledes, at CSPPA intet har gjort for at ændre på spillerpauser, verdensranglister og andet, til trods for konstante falske påstande om dette.

Meldingen om CSPPAs fremtid er da også klar og tydelig fra organisationsejeren:

CSPPA vil intet godt og skal stoppes, så egentlige, oprigtige organisationer kan eksistere og hjælpe esport med at vokse til noget mainstream.

CSPPA og Mads Øland har endnu ikke reageret på hverken organisationernes samlede udtalelse eller organisationsejerens kritik.

Mads Øland har tidligere været udsat for massiv kritik for blandt andet at have været en stor del af sagen om CSPPAs ageren som agentur for spillere, mens han også har været udsat for kritik i forbindelse med sit erhverv i sportsverdenen.

 

#1(Med 0 svar)
9. december 2020 kl. 21:06
noche
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
Hvis organisationerne ønskede en som ville det fælles bedste skulle Mads Øland aldrig været blevet valgt. Splid har alle dage været hans våben, og han har ikke været bange for at ofre nogle for at få resultater i hus. Det er som sådan ikke CSPPA der er noget galt med, blot ledelsen.
#2(Med 0 svar)
9. december 2020 kl. 21:08
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
“Organisationsejeren udtaler ligeledes, at CSPPA intet har gjort for at ændre på spillerpauser, verdensranglister og andet, til trods for konstante falske påstande om dette.“

I en tid, hvor den ene topspiller efter den anden går ned med stress eller er udbrændt, er det jo under al kritik, hvis det her er rigtigt. Spillernes umiddelbare helbred må og skal da være første prioritet?

Det’ en ommer.
#3(Med 0 svar)
9. december 2020 kl. 21:54
Hippi
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Generelt bare en katastrofe med Mads Øland i spidsen.. :(
#4(Med 0 svar)
9. december 2020 kl. 21:58
diOnysos
Støttet Dust2.dk med 9 julekugler i 2019
Mads Øland og advokatfirmaet sidder og laver penge på ikke at løfte en finger og holder sig varme ved bålet hvor andre har bragt brænde til det. Begge parter burde trække sig fra alt hvad der har med esport at gøre, det er de samme personer der går igen i alle de her sjove konstellationer.

kort.degulesider.dk/?c=55.675963,12.574968&z=14&q=..

Et lille firma tjek på adressen siger alt. De har fingrene godt begravet i % deals i andre sportsgrene også.
#5(Med 0 svar)
9. december 2020 kl. 22:36
Tyze
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Det kan være jeg lyder naiv... men hvor svært kan det være??
#6(Med 0 svar)
10. december 2020 kl. 03:35
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Skulle ikke undre mig, hvis den anonyme besked kom fra Astralis toppen
#7(Med 0 svar)
10. december 2020 kl. 15:56
DOMINA7HOR
Han er snu, ham Øland. Ja hele CSPPA. Viser bare at den bund som den professionelle CS-scene ligger på ikke er solid nok endnu. Der er stadig huller hist og her som kan udnyttes. Så kan man være nok så harm over det.

Spillerne, turneringsarrangørerne og andre relevante organisationer - og ikke mindst Valve - har stadig meget at gøre i forhold til at stabilisere den professionelle CS-scene og blive bedre til at trække i samme retning. Og gøre noget ved hullerne, så folk ikke kan komme hist og her og udbytte det.

Den professionelle CS-scene er stadig sårbar til trods for at være i vækst. Og det vil der desværre altid være nogle som prøver at tjene lidt på. Det ses desværre også stadig i mere etablerede sportsgrene men mindre sårbare sportsgrene.
#8(Med 0 svar)
10. december 2020 kl. 18:53
ironHipst3r
Ishockey, fodbold og nu CS.
Der findes åbenbart ikke den sportsgren som Mads Øland og venner ikke kan skabe rav i og skumme fløden af
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.