BERRYs OPAA-mandskab er faldet fra hinanden, da spillerne har valgt at søge andre veje.

Går hver til sit

Danmarks 13. bedste hold, der var nede på bare tre spillere, er nu endeligt gået i opløsning.

Den nu tidligere OPAA-spiller, J3nsyy, bekræftede i går på Twitter, at "OPAA ikke længere er et hold", hvorfor det er endeligt  forbi for det amputerede mandskab, der ligger nummer 13 på Danmarks top-15 liste.

Dust2.dk har kontaktet J3nsyy, der fortæller, at de tre tilbageværende spillere hver især har valgt at forfølge eller søge andre muligheder. 

OPAA skilte sig i november af med thamlike, efter han bevidst hoppede i døden og smed deres relegation kamp mod Campus Vejle * Instinct i Elgiganten Ligaen, hvilket medførte nedrykning samt et års udelukkelse af thamlike fra Dust2.dk aktiviteter.

I sidste uge blev 16-årige Zyphon præsenteret på Astralis' nye talenthold, hvorfor OPAA var nede på bare tre spillere.

Holdet spillede 15. sæson af Elgiganten Ligaen under Sørby, der ophørte samarbejdet med BERRY og co. efter et dramatisk brud i slutningen af sæsonen.

OPAA-mandskabet toppede med en placering som nummer 80 på HLTVs rangliste og en 13. plads på den danske top-15.

Udover Elgiganten Ligaen deltog de blandt andet i en række DreamHack kvalifikationer. Senest vandt de ESEA Cash Cup Europe, og en præmiesum på 18.300 kroner, med to standins.

OPAA bestod af:

  • Danmark BERRY
  • Danmark J3nsyy
  • Danmark Gnøffe
#1(Med 1 svar)
22. december 2020 kl. 18:40
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Bliver spændende at se hvilken organisation, hvis nogen, vil hive Berry ind - og om det er som spiller eller coach.
#4(Med 0 svar)
23. december 2020 kl. 00:22
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Tja, BERRY virkede til umiddelbart at få ret meget af skylden ift. Thamlike-gate, hvilket viste sig ikke at holde stik.

Kunne det ikke tænkes, at han kan få en plads i et eller andet projekt?

Jeg er helt med på, at han ikke er 21 længere, men han har immervæk en del erfaring fra subtoppen :)
#2(Med 1 svar)
22. december 2020 kl. 18:56
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Havde sgu nok været bedre med en længere deal hos Kark og Sørby.
#3(Med 0 svar)
22. december 2020 kl. 23:19
KarK
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
#SørbyEffekten :))
#5(Med 0 svar)
23. december 2020 kl. 16:12
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Well, Berry coacher lyngby idag, så måske han er gået på coach vognen?
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.