Complexity siger farvel til coach
keita er fortid i Complexity, da han og organisationen har valgt at gå hver til sit.
Det afslørede Complexity på Twitter for kort tid siden.
keita har ellers været coach for Complexity i ganske lang tid. Den engelske coach har været hos organisationen i mere end to år, og i den tid nåede han blandt andet hele 48 events.
Skiftet kommer efter en periode, hvor Complexity har haft det svært. Senest blev det til en 13.-16. plads i IEM Cologne, mens holdet heller ikke imponerede til BLAST Premier Spring Final 2021 eller IEM Summer.
Skiftet kommer samtidig på et tidspunkt, hvor flere coaches angiveligt overvejer deres muligheder. I juni blev zews annonceret som værende fortid hos Evil Geniuses, mens HLTV også for få dage siden erfarede, at zonic overvejer sine muligheder, hvorfor Complexity bør have muligheder for at sikre en ny coach.
Complexity består nu af:
- blameF
- k0nfig
- RUSH
- poizon
- jks