South splitter op
Spillerne fra South har valgt at gå hver til sit.
Det skriver holdet på Twitter.
I et tweet uddyber holdets IGL, MSL, yderligere:
Jeg er meget trist og skuffet over det her. Jeg synes, at alle spillerne har stort potentiale, og jeg ønsker dem det bedste fremadrettet.
Jeg er åben over for nye tilbud, og jeg leder efter en stabil organisation, hvor jeg kan opbygge et stærkt hold over tid.
Tidligere i dag meldte holdets yngste spiller, Fessor, at han havde valgt at forlade projektet.
Nu har resten af holdet dog officielt valgt at gå hver til sit. South-holdkortet blev offentliggjort den 25. august 2021, hvor holdet skrev på Twitter, at de ledte efter en organisation at repræsentere.
Efter mindre end en måned er det dog nu allerede slut for holdet, som blandt andet bestod af de tidligere North-stjerner MSL, aizy og JUGi.
I den korte tid nåede South blandt andet at spille med i den åbne IEM Fall-kvalifikation, Malta Vibes Knockout og den lukkede kvalifikation til Funspark ULTI 2021 Europe Regional Series, dog uden de helt store præstationer.
South bestod af følgende spillere:
- MSL
- JUGi
- TENZKI
- aizy
- Fessor