OPAA misser IEM Fall efter nederlag
Torsdag aften krydsede OPAA klinger med bulgarske FIEND i en direkte duel om en plads ved IEM Fall 2021. Det gik desværre ikke som danskerne havde håbet på, da de tabte opgøret 0-2 mod en blandt andet særdeles velspillende h4rn.
Opgøret startede ud på danskernes eget mappick Inferno, hvor de på T-siden kom svært fra start og gik til pausen med 5-10. Særligt Staehr havde et svært map mod FIEND, der endte med at vinde mappet 16-10.
Efterfølgende stod den på Dust2, hvor danskerne med en chokstart måtte gå til pausen mod 3-12. Særligt dream3r og h4rn gjorde det rigtig svært for OPAA, der skulle bruge en vanvittig T-side for at vende det hele. Det lykkedes ikke for danskerne, der tabte mappet med 7-16.
Det betyder, at OPAA nu er ude af kvalifikationen til IEM Fall 2021 efter nederlaget til verdens #31. Onsdag aften var Copenhagen Flames også i ilden, hvor de netop sikrede sig en plads ved eventet, der skydes i gang den 29. september.