Foto: ESL / Adela Sznajder

Her spilles de første stadier

Der forventes omkring 4.000 tilskuere til de første to stadier af majoren i Rio.

IEM Rio Major er lige om hjørnet, og for første gang nogensinde under en major bliver de to indledende stadier spillet på en scene foran tilskuere.

Normalt er det ellers sådan, at Challengers Stage og Legends Stage spilles backstage, hvor holdene sidder i små båse, og hvor kun journalister har adgang, men grundet den store interesse fra det brasilianske publikum, har ESL valgt at tænke det anderledes denne gang.

Øverst i artiklen kan du se et billede af setuppet til de to første stadier, som ESL selv har lagt ud på Twitter.

Der er plads til fire hold på scenen, men der bliver kun spillet en kamp ad gangen, selvom der spilles to kampe på samme tid.

De to andre sæt computere bruges til at sætte op til den næste kamp, så ESL minimerer potentielle forsinkelser, der ofte opstår, når hold på scenen skal skiftes ud.

Den anden kamp bliver derfor spillet backstage, som vi normalt kender det fra de indledende stadier.

Challengers Stage skydes i gang i dag, mandag, klokken 15:00 dansk tid, hvor MOUZ mod Outsiders og 9z mod GamerLegion bliver de to første kampe ved dette års sidste major.

Faktaboks

IEM Rio Major 2022

Majoren i Rio spilles fra den 31. oktober til den 13. november, hvor holdene dyster om præmiepuljen på knap 9,4 millioner kroner. Der deltager sammenlagt 24 hold, og majoren er delt ind i tre stadier, som du kan se herunder.

De to første stadier afvikles i formatet swiss, hvor man går videre med tre sejre på kontoen, mens man ryger ud efter tre nederlag.

Challengers Stage

  • Dato: 31. oktober - 3. november

  • Format: Swiss

  • Antal hold: 16

  • Antal hold der går videre: 8

Legends Stage

  • Dato: 5. - 8. november

  • Format: Swiss

  • Antal hold: 16

  • Antal hold der går videre: 8

Champions Stage

  • Dato: 10. - 13. november

  • Format: Single Elimination

  • Antal hold: 8

#1(Med 7 svar)
31. oktober 2022 kl. 10:04
Rubel
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Hvordan afgøres det hvem der får scene kamp og hvem der spiller backstage?
#2(Med 6 svar)
31. oktober 2022 kl. 10:17
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Det vælger ESL nok bare. Mon ikke de går efter at få de mest attraktive kampe på scenen set ud fra de lokale tilskueres perspektiv? Jeg tænker, det bliver 9z, 00Nation, FURIA og Imperial her de første fire kampe i hvert fald. Alt andet vil jeg finde meget underligt.
#3(Med 3 svar)
31. oktober 2022 kl. 10:39
g00s3
Ikke bare meget underligt, men komplet selvmål af arrangørerne hvis det ikke er “hjemme” holdende på scenen 😁
#4(Med 2 svar)
31. oktober 2022 kl. 10:40
rask
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Det er nok heller ikke tilfældigt, at alle de brasilianske/sydamerikanske holds kampe er i hver deres timeslot.
#7(Med 1 svar)
31. oktober 2022 kl. 19:28
g00s3
Jeg er 100% enig i den observation. Men må også sige at publikum gir den alt hvad de kan, så nok meget godt for helheds oplevelsen
#8(Med 0 svar)
31. oktober 2022 kl. 20:35
rask
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Ud fra de første par kampe her, så er jeg helt enig. Det lyder jo som et lydtapet til en fodboldkamp. Hold kæft, hvor er de højrøstede, og hvor er det fedt at mærke!
#5(Med 0 svar)
31. oktober 2022 kl. 10:55
Rubel
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Det giver god mening. Det var også det jeg havde tænkt, hvis nu der ikke var en specifik plan for det.
#6(Med 0 svar)
31. oktober 2022 kl. 11:16
Hunt
Det har du ret i, på hltv står de kampe som bliver spillet on stage

hltv.org/news/34922/venue-for-iem-rio-challengers-..
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.