POWER Ligaen indgår samarbejde med Champion of Champions Tour
Nu er der endnu en grund til at gå efter førstepladsen i POWER Ligaen.
Foruden en stor pose penge og Danmarks flotteste pokal, så bliver vinderen af POWER Ligaen nu også en del af Champions of Champions Tour, hvor der er sat over 24 millioner kroner af i præmiepenge til turneringer i perioden juni 2022 til januar 2024.
Der er stor mulighed for at få spillet en masse HLTV-kampe i Touren, der indeholder events som CCT North/West/East/Central/South Europe Series.
Her vandt Copenhagen Flames for eksempel deres første turnering med den nye femmer ved CCT South Europe Series 1.
Og ikke nok med at blive en del af CCT, så får vinderen af POWER Ligaen også en plads i en ny, særskilt turnering, døbt National Finals, for alle vinderne af de nationale ligaer.
I første omgang har 11 nationale ligaer fra Europa indgået partnerskab med CCT. Turneringsarrangørerne vil i fremtiden kigge på muligheden for at lave et lignende system i andre regioner.
De 11 nationale partner-ligaer er:
Dust2.dk
A1 League Bulgaria
UKIC
Esc Online Master League Portugal
Tiltproof Balkan League
Polska Liga Esportowa
Finnish Esports League
Fragster CS:GO Liga
Icelandic Esport League
Hungarian E-sports Federation
Telialigaen
Datoen og præmiepuljen for National Finals er ikke offentliggjort på dette tidspunkt.
Du kan læse mere om det nye tiltag HER og mere om Champions of Champions Tour HER.
Champions of Champions Tour, eller CCT som det også kaldes, er lavet af en sammenslutning af turneringsarrangører, der bl.a. tæller: GRID, FACEIT, Eden Esports, Relog Media, Fantasyexpo, og som har partnerskab med REPUBLEAGUE, FiReSPORTS og nu en masse nationale ligaer, heriblandt POWER Ligaen.
De har sat sig for at afholde:
44 online turneringer med en samlet præmiepulje på 13 millioner kr.
11 LAN finaler i studie med en samlet præmiepulje på 7,9 millioner kr.
1 LAN finale i arena med en præmiepulje på 3,6 millioner kr.