Vindere af POWER Ligaen vender tilbage
Tilbage i 2019 løb Maknitude med POWER Ligaen-titlen i den 12. sæson, hvor holdet blandt andet bestod af sycrone, Lukki og Remoy.
Siden da har holdet mere eller mindre være fraværende på den danske scene, men nu vender den danske organisation endelig tilbage.
Det afslørede rizc, holdets ejer, tidligere fredag aften på Twitter.
Efter to år væk fra den kompetitive scene er Maknitude tilbage. Det er vi med et mål om at etablere os i den danske sub-top, hjælpe til med at forstærke scenen og dens talenter, og sidst men ikke mindst at køre tingene bedre end vores konkurrenter, lyder det fra rizc, der fortsætter:
Maknitude kommer til at deltage i den nationale liga (afholdt af Dust2.dk) med vores start i 1. Division samt andre diverse turneringer. Vores holdkort for den kommende sæson vil blive offentliggjort i løbet af den næste uges tid.
rizc har seneste været inde under Tricked-fanen, hvor han agerede som sportsdirektør.
Holdkortet for Maknitude vil blive offentliggjort i løbet af den næste uges tid, men inde på liga-siden er fem spillere allerede registreret.
Spillerne registreret hos Maknitude:
-
BearReal
-
Boring
-
DEBRE
-
DemoN
-
Kaspara
I næste uge sættes POWER Ligaen i gang.