Sygdom: notaN holder pause på ubestemt tid
notaN har i længere tid haft problemer med synet og hørelsen, og MASONIC-spilleren holder derfor pause på ubestemt tid.
Det skriver hovedpersonen selv på Twitter.
For bare to ugers tid siden vendte notaN hjem til MASONIC, efter den 22-årige rifler havde været på et kort ophold hos Sashi.
Men nu tager notaN en tiltrængt pause, da han det sidste års tid har døjet med syn- og hørelsesproblemer, hvilket har forårsaget manglende fokus og koncentration, når han har spillet i længere perioder.
Jeg tager en MEGET tiltrængt pause.
Det var en virkelig svær beslutning. Jeg har haft mange problemer med mit syn og hørelse det sidste års tid, hvilket har forårsager manglende fokus og koncentration i længere spil-sessioner.
Jeg prøver at bruge pausen på at fixe disse problemer, skriver notaN på Twiiter.
En stor del af notaNs beslutning lægger vægt på, at han ikke ønsker at stå i forvejen for sit nu tidligere hold, når han kun har kunnet give holdet 50 procent af ham selv.
Til slut meddeler notaN, at CS:GO fortsat er hans passion, og at han derfor vil agere coach ind til, han får det bedre.
Jeg vil ikke stoppe holdets fremgang, og traf i stedet denne beslutning. Jeg vil hellere give holdet 100% fremfor 50%. Det dræner mig at vide, at jeg kunne gøre det bedre.
Jeg vil ikke konkurrere som spiller, før jeg har fundet løsningerne på mit syn- og hørelsesproblem. Min passion er selvfølgelig stadig CS:GO, hvorfor jeg vil tilbyde mig selv som coach. Jeg er ligeglad med niveauet, slutter notaN af med.
"En rigtig god holdkammerat"
Holdkammeraterne og baglandet hos MASONIC er selvfølgelig kede af at miste notaN, men respekterer notaNs svære beslutning.
Især blaq roser notaN og understreger vigtigheden i at checke in med sig selv omkring, hvordan man har det, og om man kan være sin bedste version af sig selv.
Jeg synes, det er vigtigt at checke in med sig selv omkring, hvordan man har det, og særligt om man er i stand til at være den bedste version af sig selv. Den beslutning, notaN har taget, er ikke nem, men det vidner også omkring en rigtig god holdkammerat, der vil de andre det bedste. Vi har alle i MASONIC stor respekt for hans beslutning, udtaler blaq, CEO af MASONIC, til Dust2.dk.
Det ærger blaq, at MASONIC mister en spiller af notaNs kaliber, da han i længere tid har været en stor del af organisationens sportslige succes.
Personligt er jeg super træt af, at han har brug for en pause - særligt fordi de kvaliteter, han kommer med til et hold, er vigtige. Han har været en stor del af den sportslige succes, vi har haft i klubben, og det håbede vi på at skulle genskabe.
Selvom, at det er surt at miste en spiller under sådanne omstændigheder, er det vigtigt at huske på, at der altid er nye muligheder at se an.
Vi arbejder hårdt på at finde den rigtige løsning for os i MASONIC, og der vil komme flere oplysninger omkring, hvad det er i nærmeste fremtid. Det er vigtigt at huske, at selvom det er trist, så er der altid nye muligheder, slutter blaq med overfor Dust2.dk.
MASONIC består derfor nu af:
-
Tauson
-
J3nsyy
-
Anlelele
-
fr0slev (på prøve)
MASONIC spiller med i den kommende sæson af POWER Ligaen, der skydes i gang den 17. april.