BLAST lader fans vælge major-trofæ
Danske BLAST står for den sidste major i CS:GO's historie, og der er lagt op til noget af et brag, når majoren i Paris skal afvikles.
Der er bred enighed om, at BLAST normalt står for de bedst producerede events i kalenderen, når det kommer til CS:GO, men det er ikke alt, de får ros for.
Som et nyt tiltag, har turneringsarrangøren valgt, at lade det være op til en afstemning, hvordan det kommende major-trofæ skal se ud.
BLAST har stillet to forslag op, som man kan stemme om HER, hvis man har oprettet en bruger på deres hjemmeside.
Se forslagene her
Ikke udelt begejstring
BLAST opfordrer på Twitter fans til at stemme om, hvilket af de to ovenstående forslag, der skal løftes i Paris til maj.
Men kigger man på svarene til tweetet, er langt de fleste enige om, at det helst ikke skal være nogen af dem.
Ingen af dem, be' om, skriver @HazzaZag.
Vær venlig at snakke med dem @emmanuelmacron, skriver @MichalFekete18.