FaZe fyrer direktør
FaZe har valgt at afskedige organisations direktør med øjeblikkelig virkning.
Det meldte de natten til mandag.
Derfor fortsætter trenden med at sige farvel til ledende figure i organisationen, da Lee Trink, den nu tidligere direktør, er den sjette såkaldte 'C-level executive', FaZe har sagt farvel til i de seneste ti måneder.
Nyheden kommer efter et hårdt år for kriseramte FaZe. Siden organisationen blev børsnoteret i juli 2022 har aktien tabt omtrent 98% af sin værdi og står til at blive taget af børsen, idet kursen er faldet under grænsen på én dollar per aktie og har handlet der i mere end 30 dage i træk, og det endte altså med at koste Lee Trink sit job.
Tilbage i marts rapporterede FaZe et tab på 363 millioner kroner i 2022, mens det også lød, at man kun havde midler til at holde biksen kørende indtil november i år uden yderligere pengetilførsel.
Som erstatning for Lee Trink har FaZe udpeget den nuværende COO (vicedirektør) og CFO (økonomidirektør) Christopher Pachler som midlertidig direktør, indtil en passende erstatning er fundet.
Mens der er problemer i baglandet går det heller ikke fantastisk for FaZes Counter-Strike-mandskab, der har danske karrigan i spidsen.
Holdet nåede ikke slutspillet til IEM Cologne og røg ud efter første kamp til Gamers8 og er nu faldet til sjettepladsen på HLTV's verdensrangliste, som er holdets dårligste placering siden marts 2023.
karrigans tropper skal i ilden allerede onsdag, når de skyder ESL Pro League Gruppe C i gang.