Copenhagen Gaming Week løfter sløret for de åbne kvalifikationer*
*Opdateret klokken 14:16: Arrangøren har nu oplyst præmien til turneringen.
Der er præcis én måned, til finalen i Copenhagen Gaming Week afgøres i Bella Arena i København, men vejen dertil begynder kort efter nytår.
I alt fire åbne kvalifikationer skal nemlig spilles i henholdsvis Danmark, Sverige, Tyskland og Norge i begyndelsen af januar, og der er nu åbent for tilmeldinger.
Mere præcist er det den 3. og 4. januar, de åbne kvalifikationer spilles.
Den danske kvalifikation kan findes, og du kan tilmelde dit hold her.
De fire vindere af hver åben kvalifikation mødes den 11. januar, hvor de skal dyste om i alt to pladser i slutspillet ved turneringen, hvor Astralis og NIP stiller til start. Selve slutspillet løber fra 13. til 14. januar i forbindelse med Copenhagen Gaming Week.
Dust2.dk har været i kontakt med arrangørerne, som oplyser følgende:
Præmien for de kvalificerede hold er den unikke chance for at spille mod to tophold som Astralis og NIP på en BLAST-scene. Ydermere kan de også nyde en all-inclusive oplevelse i København under Copenhagen Gaming Week-weekenden, inklusiv transport, hotel, forplejning, osv.