HooXi: "Vi spillede mere frit"
Dust2.dk ved RMR-turneringen i Rumænien.
HooXi og resten af G2-mandskabet kommer til at stå øverst på plakaten, som et af hovednavnene, til Majoren i København. Det ligger fast, efter de slog FaZe i deres indbyrdes 2-0-kamp, og dermed sikrede sig den første af de i alt 17 europæiske Major-billetter.
Efter kampen fangede vi en glad og tilfreds HooXi, som udtrykte stor glæde over, at have kvalificeret sig til Majoren, samt stor tilfredshed mit sit holds præstation. Han udtrykte især tilfredshed med, at han og holdets kampplan lykkedes til UG mod FaZe.
Det er så fedt. Det var en fed kamp, med mange tætte runder. Det var fedt, at vores plan virkede. Og jeg føler egentlig, at vi skulle have vundet mere komfortabelt end vi gjorde. Vi var selvfølgelig heldige med, at vinde et par clutches, men alt i alt, så er jeg bare glad for, at vi vandt.
Hvad deres plan egentlig gik ud på, kunne HooXi ligeledes løfte sløret for. Det var noget så simpelt, som mere individuel frihed i deres spil. Noget, som de ifølge HooXi savnede tidligere, bl.a. i Katowice. Og noget, man ifølge HooXi er nødt til at spille med, når man møder et stærkt hold som FaZe.
Den største ændring fra Katowice, var at vi spillede med lidt mere frihed i vores beslutninger, sådan rent individuelt. Før prøvede vi, at køre efter en striks plan. Vi prøvede, at følge planen fra punkt til prikke. Det går dog bare ikke mod hold som FaZe, fordi de spiller så hurtigt, og går med så mange små ting på mavefornemmelsen. Og du bliver nødt til, at gøre det samme, for at kunne følge med dem.
Der blev heller ikke sparet på de flotte individuelle præstationer fra HooXi og holdkammeraterne. Særligt m0NESY og NiKo havde deres momenter. Vanen tro, fristes man dog næsten til at sige. Se bare her. Og her.
Kampplanen virkede altså, naturligvis også for de to spillere, som kræver lidt mere individuel frihed. Ifølge HooXi, passer det også både ham selv, m0NESY, NiKo og resten af holdet godt, at spille mere på intuitionen, og med lidt mere individuel frihed.
Jeg tror bare i det hele taget, at det er noget, der passer til os. Det er noget, vi måske lidt har glemt til tider, fordi vi prøver, at få lidt mere stabilitet på holdet, ved at tilføje noget struktur. Det kan dog også godt tage lidt væk fra nogle andre ting, f.eks. det individuelle og det højeste niveau.
Til sidst kunne den gode HooXi ikke undslippe det dumme spørgsmål, til rundt regnet 3,5 millioner kroner: "Hvad betyder det, at have kvalificeret sig til en Major på hjemmebane?"
Det betyder alt. Jeg var lidt bange for, at jeg ville have ekstra nerver på, da vi gik ind til den her kamp. Men da kampen først var i gang, så kunne jeg ikke rigtig mærke det. Jeg kan huske, da vi missede Majoren i Rio, der havde jeg nerver på hele tiden. Jeg ved ikke, om det var fordi jeg var ny i G2 på det tidspunkt. Jeg troede, jeg ville have nerver på, fordi det er på hjemmebane nu (i København, red.). Men nerverne var væk, lige så snart vi kom ind på serveren.
HooXi og resten af G2-holdet kan med sejren bryste sig af, at være det første hold, som er klar til Majoren i København, som skydes igang fra den 17. marts. Eftersom de er direkte videre til anden fase i turneringen, Elimination Stage, så skal de dog først i kamp fra den 21. marts.