POWER Ligaen starter
03D : 21T : 33M : 46S
Sådan så det ud på finaledagen i Abu Dhabi 2023.

BLAST World Final skal til Singapore

BLAST Premier World Final skifter Abu Dhabi ud med Singapore i 2024.

De sidste to år har BLAST sluttet deres år af i Abu Dhabi med afholdelsen af BLAST Premier World Final.

Sådan bliver det ikke til november, når BLAST Premier afslutter kalenderåret. Her tager BLAST et smut til Sydøstasien i stedet og har valgt Singapore som destinationen for deres BLAST Premier World Final-event.

Med Valves nye regler for turneringer og turneringsarrangører, der træder i kraft i 2026, vil BLAST omlægge deres event-struktur, og vi må sige farvel til BLAST Premier efter 2024.

Se annonceringen fra BLAST her

BLAST Premier World Final afholdes mellem den 30. oktober og 3. november, hvor otte hold skal dyste om en præmiepulje på 6,72 millioner kroner.

Fem hold har allerede sikret sig en plads i turneringen. Vinderen af BLAST Premier Fall Final sikrer sig også en billet, mens de sidste to pladser skal uddeles på baggrrund af BLASTs egen verdensrangliste.

Her ligger Astralis godt i svinget og skal kæmpe mod MOUZ, Liquid og Virtus.pro om en af de to pladser.

Disse hold er klar til BLAST Premier World Final 2024:

Vitality
FaZe
NAVI
G2

Spirit
Verden TBD
Verden TBD
Verden TBD

#1(Med 4 svar)
22. august 2024 kl. 20:48
rask
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Må vel næsten have noget med tilskuertallene at gøre? Det har godt set tomt ud på lægterne de sidste par år
#2(Med 0 svar)
22. august 2024 kl. 20:52
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Man må da håbe, at de har fået en masse penge ind anden vej fra for at afholde de events i Abu Dhabi.
#3(Med 2 svar)
22. august 2024 kl. 23:54
Hunt
Måske det er smart nok at rykke det mere øst på når det ligger så tæt op af en major i Kina.

Finaledagen i Blast Singapore er samme dag som EU RMR A starter, så hvis en vitality eller navi er i RMR A og når finalen i blast, hvad så?
#4(Med 1 svar)
23. august 2024 kl. 12:31
træls
Hvor har du det fra? World Finals ligger fra 30. oktober til 3. november.
EU RMR A ligger fra 17.-20. november
#5(Med 0 svar)
23. august 2024 kl. 14:13
Hunt
Det er legit blevet rykket siden i går inde på hltv.. Nok af den grund jeg nævnte.

Men der stod blast til 13-17 nov og rmr starter 17 nov, hvorfor mit spørgsmål men ligner de har rykket det nu
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.