Liquid skal i ilden mod FURIA i kampen om en plads ved majoren.

Her er overblikket fra den amerikanske RMR: Gigabrag i vente i kampen om majorpladserne

Kampene for næste runde i den nord- og sydamerikanske RMR-turnering er nu på plads.

Endnu en dag i den nord- og sydamerikanske RMR-turnering er nået til vejs ende, og efter en række hæsblæsende kampe er Wildcard og MIBR videre til majoren, mens Case og Nouns er ude af RMR-turneringen og dermed ræset om en af de eftertragtede pladser videre.

Nu ligger det også fast, hvordan næste runde ser ud, og torsdag skal yderligere tre hold sendes videre, mens vi også skal sige farvel til tre mandskaber, der får drømmen om en plads ved majoren i Shanghai knust.

Her er der lagt op til regulære brag, når der blandt andet er amerikanerderby mellem Complexity og M80, som klokken 8:00 torsdag morgen dansk tid tørner sammen i en kamp, hvor vinderen går videre til majoren.

Senere på formiddagen skal Liquid og FURIA i ilden ligeledes om en plads videre.

I den anden pulje står de to brasilianske mandskaber Legacy og RED Canids overfor hinanden, og dermed skal coldzera i ilden mod sin gamle organisation, som han forlod efter majoren i København tidligere i år.

Det hele går løs allerede fra klokken 5.00 dansk tid, så det handler om at sætte vækkeuret, hvis du skal se med.

Faktaboks

Stillingen i den amerikanske RMR-turnering

3-0 - Videre
Verden Wildcard
Brasilien MIBR

2-1
USA Complexity
9z
Brasilien paiN
Brasilien FURIA
Verden Liquid
USA M80

1-2
Brasilien Legacy
Brasilien Imperial
USA BOSS
BESTIA
KRÜ
Brasilien RED Canids

0-3 Ude
USA Nouns
Brasilien Case

Kampene fra RMR-turneringen er:

2-1 - Vinderen er videre til majoren
kl. 05:00 9z vs. Brasilien paiN
kl. 08:00 USA Complexity vs. USA M80
kl. 11:00 Verden Liquid vs. Brasilien FURIA

1-2 - Taberen er ude af RMR-turneringen
kl. 05:00 USA BOSS vs. BESTIA
kl. 08:00 Brasilien Imperial vs. KRÜ
kl. 11:00 Brasilien Legacy vs. Brasilien RED Canids

Følg med her:

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.